søndag den 30. december 2012

Kort mode-indlæg om Bang Bang cph og Soft Gallery

Ak ja nu starter udsalg, og sikke det kribler i hænderne for at trykke "køb" i diverse online butikker med børnetøj. Desværre bliver der intet at shoppe for de næste mange måneder, for jeg skal starte i praktik og lønnen er bagud-betalt hvilket vil sige jeg ingen penge har i februar. Pengene her i januar skal bruges på fødselsdagsgaver og så har jeg forkælet mig selv lidt her til nytår med nye sko.
 
Nu er det jo heller ikke fordi junior virkelig mangler tøj....meeeen se lige her:
 

 
Bang bang Cph laver simpelthen noget af det smarteste tøj. Nogle styles er lidt for meget synes jeg - det er nærmest et cirkus tema eller helt rigtig lader designeren vist lade sig inspirere af japansk origami. Det fede ved deres kollektioner er, at lyserødt nødvendigvis ikke er til piger og blåt til drenge - og så er jeg helt vild med deres kreative og legende designs. F.eks. batman sweatshirten, hvilken dreng ville ikke føle sig super cool - der er rig mulighed for at træde ind i en helt ny verden ved at iføre sig den seje sweatshirt. Tøjet er desværre lidt peberet -  der er dog udsalg lige nu, så sweatshirten kan købes på yndlingsshoppen www.smaahjerter.dk for 323,75kr.
 
De stribede bukser synes min kære Søren er forfærdelig grimme (det samme med sweatshirten - men hey mænd forstår sig ikke på børnemode!;) Er sikker på de bukser ville klæde junior helt ufattelig godt - de er desværre lige udsolgt for en stund - også på www.smaahjerter.dk, hvilket må betyde at andre også synes godt om dem:)
 
Jeg er også forelsket i Soft Gallery til både drenge og piger. Denne bjørne bluse (som også findes i lys grå som sweatshirt) er så fed og jeg har kigget på den længe. På udsalg hos www.smaahjerter.dk kan den købes for 313,75kr.
 
Skynd jer ud at brug nogle penge og forkæl jeres kære små. Man kan spare mange penge denne måned - og hey jeg skal nok komme efter det, til sommerudsalg;)
 
 

 

onsdag den 26. december 2012

Et udpluk af gaver


Den 25 december er blevet min yndlings dag i løbet af et år. Hvor var det fantastisk at kunne rende rundt i nattøj hele dagen, leve af gode rester og lege med alt det nye sammen med vores søn. Far og søn hyggede sig gevaldigt med at bygge den nye fisher price lufthavn sønnike havde fået (eller faderen gjorde for Viktor tullede lidt frem og tilbage:)
 


 
Viktor blev godt forkælet igen i år, men kan man andet i den alder? Han fik håndklæder, en bog, en bil, klodser, legemad, tøj, lufthavnen osv.
Jeg vil lige fremhæve nogle af godterne:)
 
Masser af lækkert tøj, danefæ t-shirten har vi (eller nok kun moderen) drømt om længe og den blev faktisk modtaget med kys af Viktor fordi der var en hund på:)
 
Desuden fik han denne flotte natlampe af mærket Ferm living, den giver et hyggeligt lys på værelset og så elsker jeg at den er af træ (måske var det nærmere en gave til moderen, for glad blev jeg!)

En sjov og unik gave af mormor og morfar - en tallerken med et ansigt hvor man f.eks. selv kan lave håret eller skæget med maden. Måske er det "at lege med maden" men jeg  synes det er genialt - og jeg er sikker på det vil vække min søns interesse yderligere i forhold til at spise varieret og måske vække appetitten lidt mere de dage den ellers er forsvundet.
 
Min søn var ikke den eneste som blev forkælet juleaften. Jeg gjorde også - her er et udpluk af hvad forkælelse er for mig:)
 
Svigermor og svigerfar gav mig Kubus lysestage som jeg simpelthen synes er noget af det smukkeste.
 
Fakta om Kubusstagen:Arkitekt Mogens Lassen var forud for sin tid, da han designede Kubusstagen for snart 50 år siden som en reaktion på alt det overpyntede og krummelurede. Hans lysestage blev skabt med nærmest matematisk præcision, som en skarp, terningeformet ramme med påsatte holdere til lysene. Kubusstagen er logisk i sin opbygning og udstråler et klart og enkelt formsprog. Kubusstagen er opbygget af 12 lige store stykker jern, som svejses sammen i enderne for til sidst at danne en kube. Derefter monteres lyseholderne på toppen. Den færdige jernstage fornikles (gulkromateres), hvorefter den matlakeres i en ovn. Den rustbeskyttende kromateseringsproces medfører, at stagerne aldrig bliver helt ens, hvilket også gælder for den efterfølgende patinering.
 
Af min søde Søren fik jeg en luksueriøs hårolie (jaja den er god nok, de kendte bruger den!;)
Fakta om MOROCCANOIL. Olien er ved at tage verden med storm, alle der har prøvet den plejende olie er blevet overvældet af hvor godt det virker på håret. Moroccanoil er baseret på arganolie (fra Marokko, deraf navnet Moroccanoil), der vinder stadig mere frem på skønhedsfronten. Arganolie er rig på E-vitamin og antioxidanter, og er kendt for sin evne til at genopbygge, styrke og give skinnende hår.
 
Jeg har afprøvet olien i dag og jeg må sige - ja den gør noget særligt ved håret. Mit hår føles sundere - næsten som havde jeg netop været ved frisøren og det er vel at mærke et halvt år siden!
 
Min skønne mor forkælede mig bl.a. med pistacie creme, chokolade/orange creme og lemon mayonaise af Nicolas Vahe. Glæder mig SÅ meget til at sætte tænderne i de lækre produkter og nyde gourmetmiddage med søde venner og familie.
 
Fakta: Nicolas Vahé er franskmand og mesterkok. Nicolas Vahé er vokset op i en familie af kokke og kender alle hemmelighederne bagved at producere madvarer i elitedivisionen. Råvarernes ekstreme kvalitet giver en sublim smag og en god mæthedsfornemmelse som du kun finder i delikatesse supereliten.
 
Jaja nogle vil tænke dette er et "blære indlæg" - men man må heldigvis selv bestemme hvad man glædes over her i livet - jeg vil mene at luksueriøsiteten aldrig stiger mig til hovedet, for har netop afleveret 3 sække til mødrehjælpen og blå kors i håb om andre kan bruge det vi ikke bruger herhjemme. Så længe man stadig tænker over, at der findes folk som intet har eller har langt færre end dig, så gør det intet at nyde og vise hvad der kan gøre en glad.
 
 - og jeg må indrømme at den bedste gave jeg fik, var fra min søn. Et sødt lille håndaftryk med et lille digt, trykt og lavet i samarbejde med dagplejemoderen. Jeg var lige ved at fælde en tåre. Billedet får en unik plads på gallerihylden så jeg kan kigge på det hver dag.
 
 
 
Den største gave af alle må være kærligheden, hvad enten det er kærligheden til vores børn, vores partner, ja livet generelt - og forhåbentlig får vi alle en del af den gave - vi kan i det mindste alle tænke på at give kærligheden videre<3
 
 
 
 
 
 
 
 
 

24 dec

 
Det blev juleaften, og sikke en hyggelig dag og aften. Denne jul var vi kun 5 i alt og det gjorde aftenen til noget helt specielt + det var første år vi skulle holde jul (med lidt hjælp fra min mor og far;)
 
Formiddagen blev brugt på de sidste forberedelser, bl.a. borddækningen som jeg synes lykkedes meget godt.


Jeg var så heldig at få en smuk buket af min svigermor den 23 dec. Den pyntede gevaldigt sammen med dekoration og mandelgave:)


En sjov lille detalje jeg tidligere har set i et blad, kanelstænger bundet om servietten samt en tørret appelsinskive

Juletræet med sin pynt:)

 
Mormor og Viktor fik det sidste af eftermiddagen til at gå med hygge:)
 
 
Vi fik and + tilbehør juleaften - og selvfølgelig risalamande. Anden blev stegt i weberen på et rotiserie som min far ejer - den fik en dejlig smag, men måtte en tur i ovnen under grill for at skindet fik mere sprødhed.




 
Kort efter vi fik indtaget julemaden, dansede vi om juletræ. Viktor skulle lige nå at være med i år inden han kom i seng. Han synes det var sjovt, og hvor var det stort at vores lille dreng kunne danse med nu!
 
 
Han nåede også at pakke nogle af gaverne op, men han har stadig alderen hvor indholdet ikke er så vigtigt - til gengæld er kasserne og papiret det sjove. Man kan sågar sidde på de store kasser:)
   
 

 
Aftenen sluttede med et overflod af slik, nødder, chokolade, kager og hjemmelavet konfekt (som min søde svigerinde har lavet) - lige sådan som det skal være juleaften. Der skal ikke mangle noget:)
Juleaften i 2012 er fuld af minder som vi sent vil glemme.
 
God aften til jer!
 
 
 
 
 
 

søndag den 23. december 2012

Julehygge


Og julefreden sænkede sig over vores lille hjem. Endelig er vi alle kommet i julestemning, og går faktisk bare og hygger os. Igår fik vi besøg af min skønne veninde Jennifer + hendes kommende mand og deres datter. Det var gavebyttetid - og jeg havde i anledningen lavet bagte æbler med macipan og hasselnødder. Jeg tænkte det ville gøre godt i denne lidt tunge juletid, så det var valget frem for en fed tung kage - uhm hvor det smagte! Opskriften kommer her og er fra det nyeste Magasin Mad:

 
Til 4 personer:
6 store røde æbler
150g marcipan
100g blødt smør (mindre kan gøre det)
50g flormelis
50g hasselnøddeflager (jeg hakkede bare nogle hasselnødder)
 
Ovnen tænde spoå 180 grader. Toppen skæres af æblerne og de udhules med en lille kniv. Skær evt. lidt af bunden, så æblerne kan stå stabilt.
Riv marcipanen groft og rør den sammen med smør, flormelis og hasselnøddeflager. Fordel blandingen i de udhulede æbler.
Bag æblerne i ovnen i ca 20 min eller til de er gennem varme og tilpas møre. Server med vanilje is.
 
Om formiddagen testede jeg desuden en opskrift på Appelsincookies med citron og hvid chokolade. De blev gode (men næste gang vil jeg bage dem lidt længere så de bliver mere sprøde) Farven på billedet snyder, de er slet ikke så mørke - men virkelig gode! En god kombination af det sure/skarpe fra appelsin og citron samt den søde hvide chokolade.
 
 
Opskriften er fra forrige nummer af Magasinet mad:
 
Antal 20-25 cookies
 
175g hvedemel
1tsk majsstivelse
½tsk salt
½tsk bagepulver
½tsk natron
120g blødt smør
100g fint rørsukker
75g lys muscovadosukker
1 æg (jeg brugte to pga. fejl i opskriften længere nede)
1 vaniljestang
Fintrevet skal af ½ citron, usprøjtet
Fintrevet skal af en appelsin, usprøjtet
250g hvid chokolade (jeg brugte lidt mindre)
 
Tænd ovenen på 170 grader. Beklæd 3 bageplader med bagepapir. Bland hvedemel, majsstivelse, salt, bagepulver og natron i en skål og sæt det til side. Pisk smør og de 2 slags sukker luftigt med en elpisker ca 3 minutter. Tilsæt æggene et af gangen og pisk godt mellem hver æg (derfor brugte jeg 2 æg og ikke 1)
Rør kornene fra vaniljestangen i dejen sammen med fintrevet appelsin og citronskal. Tilsæt melblandingen og rør til dejen er jævn. Hak den hvide chokolade groft og vend den i dejen til sidst. Sæt dejen i klatter på pladerne med god afstand i mellem. Beregn en stor teskefuld pr cookie. Der kan være op til 9 på en bageplade. Bag cookierne i ovnen 8min til de er let gyldne men stadig lyse. Lad dem køle af før de flyttes over på en bagerist og afkøler helt.
 
Viktor og bedsteveninden (hvis mor skal bestemme) Jessica hyggede sig gevaldigt på værelset imens de voksne drak kaffe og sludrede. Hvor er det altså bare hyggeligt og sjovt at de nu er mere opmærksomme på hinanden og efterligner.
 

 
I dag har der været storm i Støvring og meget af resten af landet. Vi har været på gavebyttevisit hos familien og da vi kom hjem, var vi næsten sneet ude. Vores lille Kia bil måtte kæmpe sig gennem snebunkerne men hjem kom vi. Men hvor er det hyggeligt, håber sneen bliver liggende i morgen, men uden vind tak!
 
 
Aftenen blev brugt med diverse forberedelser til i morgen, hvor vi her på bakken skal holde vores første jul. Viktor havde hjemmebio (så længe det varede!) mens forældrene pyntede træ.
 
 
Og det kom der dette flotte resultat ud af (tak til naboer for at spæde til med lidt juletræspynt - måske moderen bør bruge januarudsalg på julepynt frem for børnetøj;)

 
 
 
Rigtig glædelig jul til jer alle - og tak fordi i følger med i køkkenet og generelt livet her på bakken<3
 
 
 
 
 
 

onsdag den 19. december 2012

I stress og slud, skal der blogges ud


Øv det er længe siden jeg har blogget. Vores december har indtil videre været lige som mange andres, ret stresset. Den startede godt ud, men vi har bare haft for mange planer i weekenderne (1 nytårsforsæt - færre planer i weekenderne!) og så er vores lille guldklump blevet godt ramt af feber over flere gange.
 
Lidt julehygge er det blevet til, og fra på fredag kommer der forhåbentlig meget mere af den slags:)



Jeg har lavet min egen "mandel med hvid chokolade og lakrids" fabrik. Hold da op der er blevet lavet mange mandler og vi har stort set ikke fået nogle selv:) De er super som værtindegave til julefrokoster osv.
 
Madmedhjertet er en super blog, som jeg ofte lader mig inspirere af.

Herhjemme er det ikke blevet til de store udfoldelser i køkkenet. Vi er p.t. ved at prøve at komme til bunds i vores fryser, og da jeg/vi er blevet ret træt af at kværne de sidste bøffer stegt på panden med diverse tilbehør, lavede jeg forleden en cremet pasta med udskåret oksekød i stedet. Meget simpelt: jeg brunede kødet og bagefter stegte løg, champignon og rød peber på panden med hvidløg. Til satte madlavningsfløde og blandede det sammen med kødet og friskkogt pasta- inden det blev serveret i et stort fad oven på frisk spinat og med pinjekerner og parmesan. Uhmm!
 
Vi har også været så heldige at være inviteret på mad ved vores søde venner her på bakken i nr 11. Så fik jeg rigtigt smagt "Korv med mos och räksallad" som er en svensk spise, hotdogs med kartoffelmos og rejesalat...ja det lyder sært, men smagte faktisk okay. Jeg er nu mere til de klassiske hotdogs hvis jeg skulle vælge:) Vi blev desuden forkælet med æbleskiver og dejlig kaffe. Rigtig hyggeligt var det - og drengene hyggede sig som altid.
 
 
 
Her Viktor og Matti med en skåler:)
 
P.t. er min lille dreng ikke i hopla, han har for anden aften i træk 39,2 i feber. I sidste uge målte den 40 to aftener! Det er de dumme kindtænder som gør ondt og som ikke vil bryde igennem.Vi har brugt dagen på at hygge med dyne og lammeskind foran fjernsynet og med ipaden. Nu sover han trygt - jeg krydser fingre for det bliver sådan hele natten, og han er frisk i morgen!
 

 
Ha' en hyggelig aften derude:)
 
 
 
 
 

lørdag den 8. december 2012

Den kære chokolade-julekalender

Herhjemme har alle 3 i familien fået hver sin kalender i år. Min søde Søren købte rittersport kalender til mig ved grænsen...mums, det er yndlingschokoladen og hver dag gemmer der sig en ny lille version som skal nydes til aftenkaffen. Viktor fik en kalender af sin dagplejemor - egentlig bør han ikke få chokolade hver dag, men hva pokker det er kun jul 1 gang om året:) Jeg selv har købt en kvik skrabekalender til Søren - i håb om at millionen venter på os!
 
Undskylder den dårlige billedkvalitet
 

Konceptet med en chokoladekalender fangede Viktor hurtigt - hver morgen når han får øje på gallerihylden med kalenderne bliver der råbt "mammam"

Og så er det meget svært at forstå man kun må få 1 stykke chokolad om dagen...øv altså!

Pære-pastinak suppe



 
Uhm forleden lavede jeg den skønneste pære-pastinak suppe. Suppen havde en sødme fra pæren og pastinakken, men man kunne ikke rigtig smage pæren. Tilgengæld var det en rigtig god smagskombination med den salte persilleolie til. Opskriften er fra Spis Bedre.
 
Antal personer: 4
1løg
200g skrællet pastinak
2 pærer
8dl grønsagsboillion
1 laurbærblad
250ml madlavningsfløde
1 tsk brun farin
½tsk groft salt
friskkværnet peber
 
Persilleolie: 1spsk hakket persille
1/4dl olivenolie
1 knsp salt
25g grofthakkede valnøddekerner

 

 
Kom hakket løg, pastinak, kartoffel og pærer, skåret i mindre stykker, i en gryde. Tilsæt boullion og laurbær og bring det hele i kog. Lad det simre under låg 25min til grønsagerne er godt møre.
Fjern laurbærbladet og blend suppen med en stavblender.
Tilsæt fløde, kog og smag til med brun farin, salt og friskkværnet peber.
Persilleolie: blend persille og olivenolie til en grøn olie og smag til med en anelse salt,
Server suppen rygende varm med persilleolie og grofthakkede valnøddekerner på toppen.
 

søndag den 2. december 2012

Så blev det jul på bakken

 
Back in the game - nu med ny mobil så jeg igen kan oploade billeder og skrive om vores hverdag. Ak ja det er blevet 1. december og jeg har da slet ikke kunne følge med. Faktisk har vi intet kalenderlys (hvilket går Søren på, for så er det jo ikke jul) og jeg tvivler på vi får et i år. Jeg er blevet lidt vanskelig for jeg synes virkelig ikke de er flotte de lys man kan købe - eller så er det fordi jeg er blevet forelsket i et bestemt lys, som kun kan købes over nettet, men 100kr + porto er lige voldsomt nok. Tilgengæld har jeg fået lavet diverse pyntestager bl.a. vores fine adventstage (som kan bruges hele året) er jeg utrolig glad for. I kan lige se lidt med på julerierne her:




Til trods for vi har været ramt af sygdom, er det alligevel lykkedes allerede at have bagt 2 hold julekager. Jeg har stadig nogle opskrifter som venter på mig. Her ses lakridssmåkagerne - opskriften kommer her og er fra bladet Spis Bedre:
 
3dl hvedemel
125g blødt smør
1½dl rørsukker
1 æg
2spsk lakridspulver
65g lakrids efter eget valg (jeg brugte skipperskrå)
70g tørrede tranebær
 
Lakridsen hakkes groft. Alle ingredienser blandes i en skål, ælt dejen godt igennem. Læg dejen på bagepapir og tril den til en lang rulle, 30cm. Læg dejrullen i fryseren ca 30min til den er hård.
Sæt ovnen på 180 grader varmluft, skær rullen ud i 1 cm tykke skiver og fordel småkagerne på en plade med bagepapir. Bag dem 8-10min. Når de er færdigbagt lægges de på en rist til afkøling, klar til at forkæle ganen:)
 
 


Desuden fik jeg bagt "Hvide drømme med marengs" - mine blev ikke så flotte men de er gode. De er meget søde da der er hvid ckokolade i dejen. Opskriften er fra Amo den store julebagebog:
 
Ca 25 stk
250g hvedemel
150g smør
50g sukker
2 æggeblommer
1-2spsk vand
50g hvid chokolade
 
Marengs:
2 æggehvider
250g sukker
 
Pynt:
50g smuttede hakkede mandler
 
1) dej: smulr smørret i melet. Tilsæt øvrige ingredienser og saml dejen med lidt vand. Lad den hvile koldt i 1 time.
2) Marengs: pisk æggehviderne stive og tilsæt sukkeret lidt efter lidt mens der stadig piskes til marengsmassen bliver hvid og sej.
3) rul dejen ud til ca 5 mm tykkelse og stik småkager ud 3-4cm i diameter. Sæt dem på bageplade med bagepapir.
4) Læg en lille teskefuld marengsmasse midt på hver kage. Den må kun fylde halvdelen af kagen da den flyder ud under bagningen. Drys med hakkede mandler.
 
bagetid: ca 7-8min midt i 200 grader forvarmet ovn til de er gyldne (varmluft 180 grader)
 
OBS! Kagerne må ikke få for lidt, så falder de sammen ved afkølingen på risten.
_____________________________________________________________________
 
Her kalder sengen - sønnike har sovet dårligt hele weekenden, bare hostet og grædt så jeg føler virkelig jeg er bagud med søvnen. Magter ikke tanken om det er mandag i morgen, hvis nu bare weekenderne var et døgn længere.....øv altså:s
 
Rigtig god aften til jer alle<3