onsdag den 26. december 2012

Et udpluk af gaver


Den 25 december er blevet min yndlings dag i løbet af et år. Hvor var det fantastisk at kunne rende rundt i nattøj hele dagen, leve af gode rester og lege med alt det nye sammen med vores søn. Far og søn hyggede sig gevaldigt med at bygge den nye fisher price lufthavn sønnike havde fået (eller faderen gjorde for Viktor tullede lidt frem og tilbage:)
 


 
Viktor blev godt forkælet igen i år, men kan man andet i den alder? Han fik håndklæder, en bog, en bil, klodser, legemad, tøj, lufthavnen osv.
Jeg vil lige fremhæve nogle af godterne:)
 
Masser af lækkert tøj, danefæ t-shirten har vi (eller nok kun moderen) drømt om længe og den blev faktisk modtaget med kys af Viktor fordi der var en hund på:)
 
Desuden fik han denne flotte natlampe af mærket Ferm living, den giver et hyggeligt lys på værelset og så elsker jeg at den er af træ (måske var det nærmere en gave til moderen, for glad blev jeg!)

En sjov og unik gave af mormor og morfar - en tallerken med et ansigt hvor man f.eks. selv kan lave håret eller skæget med maden. Måske er det "at lege med maden" men jeg  synes det er genialt - og jeg er sikker på det vil vække min søns interesse yderligere i forhold til at spise varieret og måske vække appetitten lidt mere de dage den ellers er forsvundet.
 
Min søn var ikke den eneste som blev forkælet juleaften. Jeg gjorde også - her er et udpluk af hvad forkælelse er for mig:)
 
Svigermor og svigerfar gav mig Kubus lysestage som jeg simpelthen synes er noget af det smukkeste.
 
Fakta om Kubusstagen:Arkitekt Mogens Lassen var forud for sin tid, da han designede Kubusstagen for snart 50 år siden som en reaktion på alt det overpyntede og krummelurede. Hans lysestage blev skabt med nærmest matematisk præcision, som en skarp, terningeformet ramme med påsatte holdere til lysene. Kubusstagen er logisk i sin opbygning og udstråler et klart og enkelt formsprog. Kubusstagen er opbygget af 12 lige store stykker jern, som svejses sammen i enderne for til sidst at danne en kube. Derefter monteres lyseholderne på toppen. Den færdige jernstage fornikles (gulkromateres), hvorefter den matlakeres i en ovn. Den rustbeskyttende kromateseringsproces medfører, at stagerne aldrig bliver helt ens, hvilket også gælder for den efterfølgende patinering.
 
Af min søde Søren fik jeg en luksueriøs hårolie (jaja den er god nok, de kendte bruger den!;)
Fakta om MOROCCANOIL. Olien er ved at tage verden med storm, alle der har prøvet den plejende olie er blevet overvældet af hvor godt det virker på håret. Moroccanoil er baseret på arganolie (fra Marokko, deraf navnet Moroccanoil), der vinder stadig mere frem på skønhedsfronten. Arganolie er rig på E-vitamin og antioxidanter, og er kendt for sin evne til at genopbygge, styrke og give skinnende hår.
 
Jeg har afprøvet olien i dag og jeg må sige - ja den gør noget særligt ved håret. Mit hår føles sundere - næsten som havde jeg netop været ved frisøren og det er vel at mærke et halvt år siden!
 
Min skønne mor forkælede mig bl.a. med pistacie creme, chokolade/orange creme og lemon mayonaise af Nicolas Vahe. Glæder mig SÅ meget til at sætte tænderne i de lækre produkter og nyde gourmetmiddage med søde venner og familie.
 
Fakta: Nicolas Vahé er franskmand og mesterkok. Nicolas Vahé er vokset op i en familie af kokke og kender alle hemmelighederne bagved at producere madvarer i elitedivisionen. Råvarernes ekstreme kvalitet giver en sublim smag og en god mæthedsfornemmelse som du kun finder i delikatesse supereliten.
 
Jaja nogle vil tænke dette er et "blære indlæg" - men man må heldigvis selv bestemme hvad man glædes over her i livet - jeg vil mene at luksueriøsiteten aldrig stiger mig til hovedet, for har netop afleveret 3 sække til mødrehjælpen og blå kors i håb om andre kan bruge det vi ikke bruger herhjemme. Så længe man stadig tænker over, at der findes folk som intet har eller har langt færre end dig, så gør det intet at nyde og vise hvad der kan gøre en glad.
 
 - og jeg må indrømme at den bedste gave jeg fik, var fra min søn. Et sødt lille håndaftryk med et lille digt, trykt og lavet i samarbejde med dagplejemoderen. Jeg var lige ved at fælde en tåre. Billedet får en unik plads på gallerihylden så jeg kan kigge på det hver dag.
 
 
 
Den største gave af alle må være kærligheden, hvad enten det er kærligheden til vores børn, vores partner, ja livet generelt - og forhåbentlig får vi alle en del af den gave - vi kan i det mindste alle tænke på at give kærligheden videre<3
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar