Back in the game - nu med ny mobil så jeg igen kan oploade billeder og skrive om vores hverdag. Ak ja det er blevet 1. december og jeg har da slet ikke kunne følge med. Faktisk har vi intet kalenderlys (hvilket går Søren på, for så er det jo ikke jul) og jeg tvivler på vi får et i år. Jeg er blevet lidt vanskelig for jeg synes virkelig ikke de er flotte de lys man kan købe - eller så er det fordi jeg er blevet forelsket i et bestemt lys, som kun kan købes over nettet, men 100kr + porto er lige voldsomt nok. Tilgengæld har jeg fået lavet diverse pyntestager bl.a. vores fine adventstage (som kan bruges hele året) er jeg utrolig glad for. I kan lige se lidt med på julerierne her:
Til trods for vi har været ramt af sygdom, er det alligevel lykkedes allerede at have bagt 2 hold julekager. Jeg har stadig nogle opskrifter som venter på mig. Her ses lakridssmåkagerne - opskriften kommer her og er fra bladet Spis Bedre:
3dl hvedemel
125g blødt smør
1½dl rørsukker
1 æg
2spsk lakridspulver
65g lakrids efter eget valg (jeg brugte skipperskrå)
70g tørrede tranebær
Lakridsen hakkes groft. Alle ingredienser blandes i en skål, ælt dejen godt igennem. Læg dejen på bagepapir og tril den til en lang rulle, 30cm. Læg dejrullen i fryseren ca 30min til den er hård.
Sæt ovnen på 180 grader varmluft, skær rullen ud i 1 cm tykke skiver og fordel småkagerne på en plade med bagepapir. Bag dem 8-10min. Når de er færdigbagt lægges de på en rist til afkøling, klar til at forkæle ganen:)
Desuden fik jeg bagt "Hvide drømme med marengs" - mine blev ikke så flotte men de er gode. De er meget søde da der er hvid ckokolade i dejen. Opskriften er fra Amo den store julebagebog:
Ca 25 stk
250g hvedemel
150g smør
50g sukker
2 æggeblommer
1-2spsk vand
50g hvid chokolade
Marengs:
2 æggehvider
250g sukker
Pynt:
50g smuttede hakkede mandler
1) dej: smulr smørret i melet. Tilsæt øvrige ingredienser og saml dejen med lidt vand. Lad den hvile koldt i 1 time.
2) Marengs: pisk æggehviderne stive og tilsæt sukkeret lidt efter lidt mens der stadig piskes til marengsmassen bliver hvid og sej.
3) rul dejen ud til ca 5 mm tykkelse og stik småkager ud 3-4cm i diameter. Sæt dem på bageplade med bagepapir.
4) Læg en lille teskefuld marengsmasse midt på hver kage. Den må kun fylde halvdelen af kagen da den flyder ud under bagningen. Drys med hakkede mandler.
bagetid: ca 7-8min midt i 200 grader forvarmet ovn til de er gyldne (varmluft 180 grader)
OBS! Kagerne må ikke få for lidt, så falder de sammen ved afkølingen på risten.
_____________________________________________________________________
Her kalder sengen - sønnike har sovet dårligt hele weekenden, bare hostet og grædt så jeg føler virkelig jeg er bagud med søvnen. Magter ikke tanken om det er mandag i morgen, hvis nu bare weekenderne var et døgn længere.....øv altså:s
Rigtig god aften til jer alle<3
Avs de der hvide drømme ser lækre ud, nu bliver jeg jo inspireret ;)
SvarSletKan du huske at din farmor altid bagte de kager med marengs til jul. De var uden hvid chokolade, men jeg har desværre aldrig fået opskriften så nu prøver jeg dine i stedet for.
SvarSletDu må i krig Marie:)
SvarSletNej det husker jeg ikke mor. Det er lidt pudsigt:) De er ret søde, så hvis man ikke kan lide det, er det absolut ikke noget.
SvarSlet