onsdag den 26. december 2012

24 dec

 
Det blev juleaften, og sikke en hyggelig dag og aften. Denne jul var vi kun 5 i alt og det gjorde aftenen til noget helt specielt + det var første år vi skulle holde jul (med lidt hjælp fra min mor og far;)
 
Formiddagen blev brugt på de sidste forberedelser, bl.a. borddækningen som jeg synes lykkedes meget godt.


Jeg var så heldig at få en smuk buket af min svigermor den 23 dec. Den pyntede gevaldigt sammen med dekoration og mandelgave:)


En sjov lille detalje jeg tidligere har set i et blad, kanelstænger bundet om servietten samt en tørret appelsinskive

Juletræet med sin pynt:)

 
Mormor og Viktor fik det sidste af eftermiddagen til at gå med hygge:)
 
 
Vi fik and + tilbehør juleaften - og selvfølgelig risalamande. Anden blev stegt i weberen på et rotiserie som min far ejer - den fik en dejlig smag, men måtte en tur i ovnen under grill for at skindet fik mere sprødhed.




 
Kort efter vi fik indtaget julemaden, dansede vi om juletræ. Viktor skulle lige nå at være med i år inden han kom i seng. Han synes det var sjovt, og hvor var det stort at vores lille dreng kunne danse med nu!
 
 
Han nåede også at pakke nogle af gaverne op, men han har stadig alderen hvor indholdet ikke er så vigtigt - til gengæld er kasserne og papiret det sjove. Man kan sågar sidde på de store kasser:)
   
 

 
Aftenen sluttede med et overflod af slik, nødder, chokolade, kager og hjemmelavet konfekt (som min søde svigerinde har lavet) - lige sådan som det skal være juleaften. Der skal ikke mangle noget:)
Juleaften i 2012 er fuld af minder som vi sent vil glemme.
 
God aften til jer!
 
 
 
 
 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar