søndag den 10. februar 2013

Koldhævede flûtes med græskarkerner + kreativ overraskelse


 
Ugen startede med at vi sendte en lille løve afsted til fastelavnsfest i legestuen:) Han havde haft en fantastisk dag og havde nydt den ekstra opmærksomhed der følger med når man er udklædt. "Waahhhhh" lød det nede fra gangen da Viktor stormede ind i lokalet hvor dagplejemoderen ventede børnene.
 
 
Her til weekenden skulle jeg hjælpe en veninde med noget mad, da hun holdte stor bachelor og fødselsdagsfest for venner og veninder. Jeg bagte nogle flûtes lørdag morgen, som havde koldhævet natten over. Opskriften fandt jeg her:
 
Jeg penslede dem med mælk og toppede dem let med groft gourmet salt. Uhm en dejlig fornøjelse at sætte tænderne i disse brød. Opskriften kan varmt anbefales.
 
 
Viktor overnattede lørdag ved sin mormor og morfar, imens jeg festede og faderen havde en aften alene med fodbold og hygge. Da jeg fik guldklumpen hjem her til formiddag havde mormor en dejlig kreativ overraskelse med (godt nok på bestilling, da jeg havde set nogle magen til på en anden blog). Den frækkeste og sødeste lille hæklet butterfly.
 
 
Nu mangler vi bare en anledning til at Viktor skal have den på - vores bryllup bliver først om et par år, så mormor kan passende nå at hækle en magen til - til far Søren...haha:)
 
 
Jeg guidede slet ikke til dette photo-shoot! Et naturtalent uden lige:)
 
 
 
 
 
 
 

3 kommentarer:

  1. ØV øv, faldt over disse flutes, men linket virker ikke længere :( du har vel ikke opskriften et andet sted?

    SvarSlet
  2. Hm det var da mystisk for det virker for mig. Prøv at copypaste linket ind i et nyt vindue eller søg Lonelandmand + flutes på google:) Håber du kan finde det - ellers vil jeg gerne skrive opskriften og sende den på mail til dig.

    SvarSlet
  3. Så fik jeg linket til at virker, desværre så jeg først din besked nu, og skal bruge dem i aften, så måtte finde nogle andre. Men disse skal helt sikkert prøves, de ser så lækre ud :-)

    SvarSlet