onsdag den 23. januar 2013

Rom-toddy - dø influenza


Der er igen gået lidt tid siden sidst jeg har blogget. Men jeg synes ikke der er sket det store i den sidste tid og da slet ikke på madfronten. Vi har skåret gevaldigt ned i budgettet og laver ofte mad til to aftener i træk + sønnike er en "tværring" (sagt på godt nordjysk) når det kommer til aftensmaden. 

Den sidste uge var jeg alene med Viktor, da Søren var i Bruxelles og senere tog på herre skiferie. Ingen tvivl om at han nød at være afsted, men derhjemme var det lige lidt hårdere end jeg havde forventet. Torsdag aften til fredag passede min svigerinde dog Viktor, og det gav mig en aften ude med nogle veninder, som jeg nød til fulde. Lørdag havde jeg planlagt en hyggetur i storcenteret med Viktor - men den viste sig ikke at blive ret hyggelig, for knægten stak af når han kunne komme til det - og jeg blev derfor den sure mor som prøvede at gemme sig i storcenteret, da folk HELT sikkert tænkte "hun kan da ikke styre den unge!" Vi skyndte os hjem - eller vi skulle lige forbi Mc. drive så Viktor kunne få sin første Happy Meal og moderen kunne nuppe hans sodavand.

Det var til gengæld en stor succes:)

Pommes fritterne var det bedste - og så konceptet med at skulle pakke boksen op:)

Søndag havde mine søde svigerforældre inviteret Viktor og jeg i Randers regnskov. Det var en rigtig hyggelig familietur! 

Farfar og Viktor 

Viktors fætre, Kasper og Frederik

Det med at finde den rette temperatur var ikke nemt den dag, derfor de røde kinder. Udenfor var der koldt og indenfor var der jungle varmt og fugtigt.


Da Søren endelig kom hjem natten til mandag, fik han influenza og har ligget i sengen indtil i dag. Det gav mig lige 2 dage mere til at skifte lortebleer, aflevere og hente barn, rydde op, vaske op osv. + Viktor sover elendigt så det hjælper slet ikke til at komme igennem dagene...har jeg fået sagt, at jeg virkelig tager hatten af for alene-mødre! 

Den bedste kur mod influenza må være Rom-toddy

Til 1 glas: ½dl rom, 2 dl kogt vand, lidt citronskal og saft efter smag, samt 2-3 tsk fulde sukker. Drik den gerne inden du hopper i seng og pak dig så ind i flere lag tøj så sveden bobler af dig!
(Søren har netop været henne ved naboen og servere Rom-toddy, da vedkommende også er ved at blive syg - sådan kan naboer også hjælpe hinanden:)

Min søde kæreste har fødselsdag i dag - og selvfølgelig skulle der hygges også selvom han stadig er lidt syg. Pandekager og smoothie til morgenmad:)



Prikken over i'et var aftensmaden som blev tarteletter som hovedret. Sørens vise ord da jeg skulle tilberede dem var "Sovsen skal være så tyk, at man kan skære tarteletten over og indholdet stadig bliver stående" - hm det lykkedes ikke helt, men gode blev de:)



Jeg havde hønsefond og kød  fra forretten nytårsaften i fryseren - så det var dejligt nemt at lave. En opbagt sovs på smør, mel, hønsefond, væde fra en dåse asparges og lidt madlavningsfløde.

Jeg slutter med smukke vinterbilleder - men vi begynder altså at længes efter foråret...suk

Et kig ud i haven på en solskinsdag

En kold morgen hvor sneen dalede ned på vej i dagplejen. "a' deeeet sagde Viktor og kiggede forundret op i himlen":)

Ha' en god aften.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar