onsdag den 19. december 2012

I stress og slud, skal der blogges ud


Øv det er længe siden jeg har blogget. Vores december har indtil videre været lige som mange andres, ret stresset. Den startede godt ud, men vi har bare haft for mange planer i weekenderne (1 nytårsforsæt - færre planer i weekenderne!) og så er vores lille guldklump blevet godt ramt af feber over flere gange.
 
Lidt julehygge er det blevet til, og fra på fredag kommer der forhåbentlig meget mere af den slags:)



Jeg har lavet min egen "mandel med hvid chokolade og lakrids" fabrik. Hold da op der er blevet lavet mange mandler og vi har stort set ikke fået nogle selv:) De er super som værtindegave til julefrokoster osv.
 
Madmedhjertet er en super blog, som jeg ofte lader mig inspirere af.

Herhjemme er det ikke blevet til de store udfoldelser i køkkenet. Vi er p.t. ved at prøve at komme til bunds i vores fryser, og da jeg/vi er blevet ret træt af at kværne de sidste bøffer stegt på panden med diverse tilbehør, lavede jeg forleden en cremet pasta med udskåret oksekød i stedet. Meget simpelt: jeg brunede kødet og bagefter stegte løg, champignon og rød peber på panden med hvidløg. Til satte madlavningsfløde og blandede det sammen med kødet og friskkogt pasta- inden det blev serveret i et stort fad oven på frisk spinat og med pinjekerner og parmesan. Uhmm!
 
Vi har også været så heldige at være inviteret på mad ved vores søde venner her på bakken i nr 11. Så fik jeg rigtigt smagt "Korv med mos och räksallad" som er en svensk spise, hotdogs med kartoffelmos og rejesalat...ja det lyder sært, men smagte faktisk okay. Jeg er nu mere til de klassiske hotdogs hvis jeg skulle vælge:) Vi blev desuden forkælet med æbleskiver og dejlig kaffe. Rigtig hyggeligt var det - og drengene hyggede sig som altid.
 
 
 
Her Viktor og Matti med en skåler:)
 
P.t. er min lille dreng ikke i hopla, han har for anden aften i træk 39,2 i feber. I sidste uge målte den 40 to aftener! Det er de dumme kindtænder som gør ondt og som ikke vil bryde igennem.Vi har brugt dagen på at hygge med dyne og lammeskind foran fjernsynet og med ipaden. Nu sover han trygt - jeg krydser fingre for det bliver sådan hele natten, og han er frisk i morgen!
 

 
Ha' en hyggelig aften derude:)
 
 
 
 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar