Weekenden bød på hjemlig hygge - men også lidt praktisk arbejde, i form af æble-høst og efterfølgende skulle der laves æblemos til morgenmaden i ugen. Jeg får æblemos på græsk yoghurt med müsli, og Viktor nyder det på havregrøden. Der er bare noget ekstra særligt ved at spise mos, man selv har tilberedt:)
Søren var til polterabend hele lørdagen, så Viktor og jeg hyggede lidt ekstra ved at tage en tur i zoo og bare slænge os på sofaen med tegnefilm.
Ellers går hverdagene med eksamensopgave for mit vedkommende. Jeg glæder mig til de næste 2 weekender er overstået, for at kunne nyde min graviditet lidt mere. Men jeg hører ofte at jeg ikke er alene om at gå rundt med dårlig samvittighed i forhold til graviditeten 2. gang. Jeg har glemt aftale med jordmoderen, en lægeaftale, vi har endnu ikke besluttet os for babys navn, babys værelse er p.t. et rodet kontor, jeg mangler at købe "barnets bog" og der er bare ikke lige så mange mavebilleder denne gang:S Kom nu ind i kampen Ane:S
Ingen kommentarer:
Send en kommentar