torsdag den 26. september 2013

Hyggedag med sønnike og fuldkornsmuffins m. æble og kanel

 
Viktors dagplejer skulle have fri i dag - og det passede fint med at min eksamen var ovre, og der intet nyt var på skoleskemaet i dag. Den evige dårlige samvittighed over travle weekender og stress over praktiske opgaver blev lagt på hylden, for at holde stor hyggedag med sønnike.

Der blev puttet og hygget med tegnefilm under dynen da vi vågnede - sikke man nyder når man ikke skal stresse ud af døren for at nå det ene og det andet.

Min morgenmad - havregrød med hakkede mandler, æbler fra haven og kanel. Uhm dejlig og mættende mad for den gravide:)

Viktors morgenmad - havregrød med banan, en smørklat, lidt sirup og en anelse revet mørk chokolade.
 
Formiddagen blev bl.a. brugt på at bage de klassiske fuldkornsmuffins med æblestykker. "Klassiske" fordi jeg har bagt dem en del gange efterhånden - det nye var at Viktor skulle inddrages i dag. Jeg er ikke altid god til at lade ham være med til madlavningen, men i dag var der tid og overskud til det, og han nød det:)
 
Opskriften kan du finde her:
 
 



 


 
Skønne lidt sundere muffins som mætter godt, men stadig har den søde kage-agtige smag. Og så fik vi brugt endnu et par æbler fra træet i haven. Nu mangler vi bare.......4-500 endnu!!
 
Rigtig god aften der ude:)
 
 


3 kommentarer:

  1. Jeg mangler ideer til hvad æblerne fra haven kan bruges til og de muffins ser bare lækre ud ! :) og hvor er Viktor bare sød :)) skøn dreng du har dig Ane ! :) kh. Kamila

    SvarSlet
  2. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  3. Dejligt jeg kan give lidt inspiration:) Jeg elsker selv at læse blogge og få nye ideer til madlavning osv. Og tak for den søde kommentar om min søn - han er præcis lige så sød som han ser ud;) Ha' en god søndag aften Kamila.

    SvarSlet