Puhh den sidste uge har været særligt hård! Familieweekend i Blåvand ville selvfølgelig ikke have været så hårdt, hvis ikke jeg blev ramt af sygdom (snot og feber) og eksamensnerver oven i:S Søndag da vi kom hjem (jeg var heldig at farmor og farfar kunne tage Viktor med hjem) skulle Søren sendes af sted til Bruxelles. Og lige da jeg stod der i lufthavnen ved skiltet "Kiss and goodbye - no kisses above 3 minuts!"...væltede tårerne ned af mine kinder. Jeg sender min Søren af sted på businessrejser utallige gange om året, men lige der havde jeg virkelig ikke lyst til at tage hjem alene. Jeg har den bedste kæreste i verden til at støtte mig når jeg er allermest nede eller er presset. Køreturen hjem hulkede jeg nærmest hele vejen. Og hjemme krøb jeg under et varmt tæppe og begyndte at læse op til den fandens eksamen (ja fandens fordi jeg hader at skulle vurderes på den måde!)
Mandag efter skole, hvor jeg endnu engang bare skulle hjem og læse til eksamen som stod på tirsdag, blev jeg mindet om hvor mange skønne mennesker jeg er omgivet af.
Sidst på eftermiddagen kom naboen ind med kage til mig
Aftensmaden skulle jeg heller ikke tænke på, for den blev leveret til mig af vores gode venner på vejen i nr. 11. Dejlig lasagne:)
Hvor er det helt fantastisk at være omgivet af mennesker som kan forkæle en på den måde, måske er det ikke alverdens men det betyder ALT - og måske var det netop det boost af betænksomhed som gjorde at jeg tirsdag til eksamen troppede op med lidt nerver ja, men også en tro på at jeg kunne det her. Det gavnede i hvert fald - og jeg kunne stolt ringe til Søren i Bruxelles og dele resultatet.
Lettelsen over eksamen gik godt, og at den var ovre blev fejret med en skøn veninde på café i Aalborg.
Smukke Line<3
Findes der noget bedre end et klassisk stjerneskud...uhm
Og den klassiske café drik i Aalborg, Søbogaard
Tirsdag aften blev jeg bedt om at holde mig vågen...Søren kom sent hjem med taxa fra lufthavnen og med sig havde han en gave:) Han er nu god til at købe gaver med hjem! En tillykke-med-resultatet-hvor-er-jeg-stolt gave!
billedet siger sig selv - skønne Birkenstock sandaler! Og tænk han har købt dem, selvom han absolut ikke selv synes om dem. Glæder mig allerede til foråret - og måske skal de lige flashes lidt indendørs:)
Tak til alle dem der tænker på mig, når jeg har allermest brug for det<3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar