tirsdag den 20. november 2012

En kreativ blåræv og atter en rose til Aldi


Ja jeg er stadig uden telefon, så der har ikke været mange opdateringer herinde for det er altså mere besværligt:( Til gengæld er dagens billeder taget af vores gode kamera, hvorfor bruger jeg ikke det noget mere:S
 
Jeg vil endnu engang rose Aldi - forleden fandt jeg disse chokolade-pinde til at lave varm chokolade. Ikke kakao -  for dette smager altså næsten ligeså godt som go' gammeldaws chokolade.

Du får 6 stk pinde for 29.95 - det er samme pris for én kop chokolade fra Baresso (med præcis samme koncept)

Den lækre mørke chokolade røres ud i en kop med 250ml varm mælk, helst en lidt fed som letmælk eller sødmælk, alt andet vil være synd.

Chokoladen røres ud i den varme mælk og bliver til en skøn kop varm chokolade.
 
Skynd jer, inden jeg tømmer den lokale Aldi her i Støvring for disse pakker, uhm de gør godt i denne kolde tid:)
 
Forleden spurgte min mor mig om Viktor ikke skulle have en blåræv - a'hva?! Da jeg så i dag åbnede postkassen lå der en lille pakke med blåræven. Den fineste hals-varmer lavet som en ræv - jeg synes den er bedårende. Gid jeg havde arvet min mors kreative side angående strik, syning, hækling osv. Hvor er det herligt med sådan en overraskelse, er sikker på jeg har verdens bedste mor<3
 
 
Søren og jeg skal på kærestetur fredag morgen - hold op jeg glæder mig! Forhåbentlig finder vi lidt anderledes julegaver på vores shoppingture og ellers skal vi bare nyde god mad, at sove til mere end 7, hinanden, kaffe og vin i stride strømme, samt selskab af Sørens søster + hendes mand lidt af tiden. Åh det er skønt at have noget at glæde sig til:)
 
Rigtig god aften til jer<3
 
 

4 kommentarer:

  1. Det er lækkert med varme drikke her i kulden. Jeg slår mig dog mest på thé ;)
    Den er simpelthen bare sød den blåræv. Hehe. Så den godt lige på Facebook. Det er en sjov idé.

    Kram

    SvarSlet
  2. Nej, Ane - du har ikke arvet min kreativitet indenfor håndarbejde, men til gengæld kan du noget med det der mad.Jeg glæder mig altid til at læse din blog og få nye ideer indenfor det spiselige.

    SvarSlet
  3. Stine jeg troede du var mere kaffedrikker end thédrikker?:) Ja ræven er altså bare fin:)

    SvarSlet
  4. Bodille - jeg har købt lakridspulver så nu skal jeg med på den bølge hvor alt skal indeholde lakrids:D

    SvarSlet