Tiden står stille...helt stille. Hvordan har jeg kunne undvære min kæreste i et halvt år i 2009? -bare denne uge hvor han er på Cypern er ved at tage livet af mig. Jeg har ikke meget at berette, hverdagene er gået sin gang, og det er nok den mest usunde uge jeg længe har haft. (Skyldfølelse 1 som mor, min søn får ikke nok sund mad!) Energien til at lave sund og nærende mad har ikke været tilstede, og så har jeg måske hygget for meget om aftenen for at kompensere for ensomheden. Viktor har de sidste dage reageret kraftigt på at far er væk, han græder bare jeg går ud af et rum - det hjælper så heller ikke at der er 2-3 tænder på vej! Natten til lørdag var helt kaotisk, knægten satte sig op 100 gange og tilsidst kunne jeg ikke mere så han røg ind i sin seng og jeg fik lukket døren kraftigt i håb om at høre ham mindre (skyldfølelse 2 som mor, jeg må bare være verdens dårligste mor når jeg ikke ligger og nuser med ham konstant - det er bare lidt søvn du mangler Ane, vågn nu op!)- endelig faldt han i søvn siddende - men der gik ikke lang tid inden showet startede igen. Det hjalp at han så først vågnede 8.20, men vi har begge været trætte og sure hele dagen.
Efter morgenmaden i dag, fik jeg pludselig øje på at der dalede sne ned fra himlen. Viktor og jeg stod og kiggede ud af vinduet, jeg glemmer aldrig de store øjne han havde. Oven i dette var jeg også meget følelsesmæssigt påvirket, øv Søren gik glip af dette øjeblik. Straks fik jeg pakket ham ind i flyverdragten så vi kunne komme lidt ud i haven (skyldfølelse 3 som mor "Min søn kommer for lidt ud"). Den tid vi tilbragte ude var hyggelig, det blev dog ikke til så lang tid, da Viktors små fingre ikke kunne klare kulden og vanterne de var umulige for ham at beholde på.
Frosten er sat ind, og det kan ses på de små 15 måneder gamle kinder:)
Some how er dagen alligevel gået, og nu skal søndagen bare overståes så min søde Søren og Viktors far vender hjem til familien. Jeg har fået hold i ryggen eller en nerve sidder og driller, sikkert fordi jeg har løftet for meget på knægten eller også fordi jeg lå og sov så vanvittig dårlig i nat - det har heller ikke hjulpet på mit humør! Jeg er sq underlig hvad angår savn - jeg bliver bare mere ensom og indelukket selvom jeg ved det måske ville hjælpe at være sammen med nogle mennesker. Prøver stadig som 25 årig at forstå mig selv, selvom det kan være svært:S
Nåh på trods af savn og skyldfølelse er der jo stadig mange gode ting at huske på. Ugens og weekendens opture må være:
Jeg får de mest inderlige knus af Viktor
Jeg er omgivet af søde naboer og familie som altid er klar med en hjælpende hånd
Endelig kom jeg til Zumba igen
Jeg fik sendt min mormor godt afsted til himlen (efter mange års kamp fik hun endelig fred og er nu forenet med morfar Harry)
Spændende lektioner på pædagogsemniariet som jeg virkelig kan bruge i forhold til den kommende praktik og så gav de mig følelsen "wow jeg ender jo med at blive klog"
En sød mail fra min kæreste<3
Og meget meget mere......
Nu vil jeg starte denne aften med hjemlig hygge - for sallings julekatalog er kommet ind af døren i dag og knægten sover...juhuu!
Hvad er aftenhygge uden noget at spise? Jeg prøvede virkelig at sige til mig selv at æbler og gulerødder er guf, men det lykkedes heller ikke denne aften...okai okai Ane, på mandag starter sund uge!!!
Rigtig god weekend til jer alle
Ingen kommentarer:
Send en kommentar