tirsdag den 4. september 2012

Lækkerier til mødregruppen

 
Der er nok at se til i det lille hjem på Møllebakken. Derfor er der nu lidt længere tid mellem indlæggende men bare rolig i slipper ikke for mig;) Søren har deadline på et projekt her inden længe, hvilket vil sige han oftest kommer hjem kl 17 først, og herhjemme bruger han aftenerne på at skrive - igår gik han i seng 01.30. Stakkels mand<3 Viktor er som altid så "venlig" at vække os tidligt, altid 30-50min før vi reelt skal op - og så er han generelt bare meget urolig for tiden. Han vågner med små skrig og drømmer tydeligvis om ubehagelige ting. Dette skal også ses i sammenhæng med han er dybt mor-syg herhjemme, og vil gerne hænge på mig konstant. Der sker også en kæmpe udvikling med ham for tiden, han kan så småt gå med gå-vogn, så verden er lige pludselig blevet større og mere interessant for ham:)
 
Jeg selv er kommet godt i gang med et projekt i skolen, som afsluttes med eksamen i oktober. Så jeg bruger også mange aftener på at læse og skrive. Idag arbejder jeg hjemme og der bliver slubret løs af kaffen + spist en masse brie. Jeg er stor fan af brie for tiden - nej jeg er IKKE gravid!:) Køleskabet er nemmerlig fyldt op med lækre oste - for i søndags havde jeg mødregruppen på besøg - og så skulle de kære mødre forkæles lidt ekstra. Det er længe siden vi har set hinanden, nok 4 måneder. Pludselig kunne mange af rollingerne gå - sikke tiden flyver.
 
I får lige et udsnit af lækkerierne jeg havde på bordet:

Hjemmelavet scones, friskbagt brød + et "rødt te" fluté fra guldbageren (i mødregruppen elsker vi rødt te brød)
Brie, hvidløgssmøreost, skæreost og en Gouda pesto ost. Uhm!
 
Diverse bær og frugter

Æblechips, og pandekagehapserne som er blevet introduceret før
 
Desuden lavede jeg lørdag lækre luftige nøddechokolader. Opskriften er fra bladet "Spis Bedre" og kommer her:
 

 
 
Du skal bruge:
 
150g cashew, pistacie- og valnødder (jeg brugte også mandler samt lidt hasselnødder)
5 stykker vaniljefudge
75g Marshmallows
200g mørk chokolade (64-70%)
 
  1. Beklæd en lille form (ca. 20 x 12cm) med plastfil
  2. Hak nødderne groft. Skær fudgen i små tern. Klip marshmallows i en skål (de kan godt drille lidt fordi de hænger ved saksen)´
  3. Smelt chokoladen i mikrooven eller over vandbad.
  4. Hæld den smeltede chokolade over nøddeblandingen og rør til alt er dækket. Hæld blandingen i formen, pak den tæt. Lad den stivne i køleskabet ca. 1 time gerne længere.
  5. Vend nøddechokoladen ud og skær i mundrette stykker.
 
 

 

6 kommentarer:

  1. Ane, du er for vild. Al respekt for din flotte kunnen indenfor mad. Din familie må have det helt fantastisk med sådan en kok :)
    Katrine

    SvarSlet
  2. Ej det var virkelig en sød kommentar Katrine. Den gik lige i hjertet!:) Det er noget underligt noget med mig og den interesse for mad - som teenager gad jeg ikke store - men i dag føler jeg virkelig at der ikke er noget, jeg ikke kan lave. Min selvtillid inden for madlavning er simpelthen så stor. Jeg ansøger om at være frivillig madtester i diverse blade - og mange dage om ugen "surfer" jeg nettet rundt for at lade mig inspirere og finde på nye opskrifter til weekenden. Tusind tak fordi du gider se på det jeg brænder for:)

    SvarSlet
  3. Mums.. det ser godt ud. Har aldrig hørt om "rødt te brød". Jeg har købt noget rødt te, men det smager bestemt ikke godt - måske kan jeg putte det i en gærdej. Har du hørt om en opskrift på den?

    SvarSlet
  4. Nej det har jeg faktisk ikke - det er det brød der har den lidt gule nuance på billedet:) Må lige prøve at finde ud af om det kan bages selv!

    SvarSlet
  5. Jeg har fundet en engelsk opskrift, den prøver jeg lige!

    SvarSlet
  6. Lyder spændende. Giv mig lige en anmeldelse af brødet:)

    SvarSlet