fredag den 31. august 2012

Turen til Kbh

 
Onsdag eftermiddag kom jeg hjem fra en fantastisk tur til Kbh. Dagene var gået alt for hutigt, og der var utallige butikker jeg ikke nåede at kigge i - vi var desuden til den mest fantastiske koncert med Coldplay. Godt nok var det hårdt at stå 6 timer , men det var alle smerterne værd og jeg lever stadig højt på rusen fra oplevelsen den aften. Søren og jeg var på diverse caféer, drak kaffe to go (som man skal i storbyen), og nød at kunne sove, uden tidlig opvækning fra en lille purk.
 Det var bare generelt rigtigt godt for os begge, som enkelt mand at opleve alverdens men også som par - der sker altså lidt med et forhold efter man har fået barn. Det derhjemme er som et samlebånd hvor tingene og dagligdagen bare skal fungere, så romantikken er nogle gange sat standby. Vi tvivler ikke på vores kærlighed til hinanden, den skal bare plejes og prioriteres ind i mellem - og det er vi blevet langt bedre til:) Faktisk skal vi allerede i slut november på weekend igen sammen bare os to - denne gang til Hamborg.
 
Jeg vil dele nogle af oplevelserne med jer gennem de kommende billeder:
 
 
Faktisk nåede jeg at være lidt små-kulturel - tirsdag formiddag (mens Søren skulle til møde) mødtes jeg med mine søskende og tog op i rundetårnet deraf denne smukke udsigt over byen .

Søren og jeg - klar til spisning på café og bagefter koncert:)

 Vi havde hjemmefra bestilt et "Downtown-tilbud" hvor vi skulle have Moules Frites på en café i kbh.

Moules Frites er den belgiske nationalret som består af dampede muslinger i hvidvin og diverse krydderier + sprøde pommes stegt i andefedt og hertil en god mayonaise. Det smagte fantastisk!

 Caféen osede af ægte fransk stemning og med mange sjove finurligheder

Her et par ski i loftet på cafeen:)

Her er det Søren og jeg foran scenen i parken. Vi måtte have regnslag på, heldigvis stoppede det hurtigt med at regne.
Det var egentlig ikke planen at vi skulle helt op til scenen, men vi var egentlig i rigtig god tid, så det endte med vi fik en rigtig god plads
 
Der kommer ingen billeder fra koncerten, da de ikke blev ret gode. Men de billeder vi har i hovedet vil altid sidde der, kæmpe lysshow, fyrværkeri og konfetti overalt. Ubeskriveligt, virkelig:)

Nå ja ingen Kbh uden shopping. Ved udelukkende at gå efter udsalg og tilbud, blev det ikke så dyr en fornøjelse som man ellers kunne have forventet. Her et udsnit af købene.

 
Jeg købte disse sjove knager til Viktors værelse. Har ofte kigget på dem og nu skulle det være. De kan hænges på døren eller skabslåger og spare en for lidt plads - de er super cool i designet og passer lige til abe-lampen på hans værelse som ses på næste billede:)
 
 
 
Mini Mads Nørgaard bluse til Viktor - de er så skønne i kvaliteten og så var den sat ned til halv pris.
 
United Colors Of Benneton havde stort udsalg - denne hoodie til Viktor gav jeg 50kr for.

Day Biger Et Mikkelsen havde 70% i deres butik. Jeg var jo i himlen! Søren købte en ny lækker bluse og jeg fik disse jeans til kun 300kr. Normalpris 999kr.
 
Nu er hverdagen startet igen - i dag er jeg hjemme, men skal tilgengæld til møde i aften (skole-relateret) og hygge med nogle piger fra den nye klasse. Ellers byder weekenden på forberedelse af mad og bagning til mødregruppen kigger forbi søndag formiddag. Det er så længe siden og jeg glæder mig meget til at se dem alle:)
 
Ha' en god weekend<3
 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar