mandag den 20. august 2012

"Tømt tarm" - i bogstaveligste forstand + Aldi-fortaler



Puhh sikke en hård omgang. Søren og jeg har været ramt af maveonde, og jeg har en stærk mistanke om at det er fra de pizzaer vi fik søndag aften. Heldigvis smagte Viktor ikke dem vi fik. Mandag morgen vågnede vi og var virkelig dårlige - vi rendte frem og tilbage på toillettet- og dét at skulle køre Viktor i legestue, føltes som en umulig opgave:( Næsten hele dagen var vi ramte - Søren fik det dog bedre sidst på eftermiddagen og jeg fik det først helt godt da jeg vågnede i morges.

Jeg lavede madplan søndag aften og kødet til maden mandag var derfor taget op af fryseren -  så jeg måtte i gang, selvom dunsten af mad ikke lige var et hit for mig den dag. Søren og Viktor elsker "Boller i karry" så det var den klassiker aftensmaden bød på - dog en lidt ny version. Jeg har haft en medister i fryseren længe, og jeg har virkelig prøvet at surfe efter spændende og forholdsvis sunde retter med medister - men der har bare ikke været noget attraktivt. Så var det jeg faldt over flere madblogge hvor medisterens fyld var brugt til små boller til "boller i karry" Genialt når det skal gå stærkt. Jeg klippede blot hul og trykkede kødet ud og formede til små kødboller.



Man kunne godt smage medisterkødets lidt kraftige smag - men det gjorde kun godt for retten. Karrysovsen laver jeg altid på svitset løg og æble + ofte tilføjer jeg lidt mangochutney. Det fungerer virkelig godt. Dejlig smagskombinationer af det søde, stærke og lidt syrlige. Tilbehør var ris, broccoli og en råkostsalat med gulerod, æble, appelsin og rosiner. Ja helt sund var retten nu ikke, men det er virkelig svært at lave 100% sundt efter Viktor er kommet til verden. Så ofte prøver jeg at lave så sund en ret som mulig, og så er frugt i salat et hit for Viktor. Men den dreng er tosset med SOVS (ligesom hans far og mor!:)

__________________________________________________________


Jeg har altid hadet Aldi. Da vi boede i Ø-gaden brugte vi sjældent Aldi, selvom den ikke lå langt fra os. Jeg synes altid de har haft så mange mærkelige madvarer såsom mælk der ikke er på køl, virkelig syntetisk slik og så bare meget anderledes pålæg.
 Men nu er det hele vendt og jeg er faktisk blevet ekstremt glad for Aldi her i Støvring. Nogle varer køber jeg altid i Aldi fordi det bare er laaaangt billigere. F.eks. er der altid  3*advocado til 11-12kr, billig mælk, 6 medium/large skrabeæg til ca. 11 kr, generelt billig frugt og grønt, et stort udvalg af godt is og et stort udvalg af gode plader chokolade til bagning. Og så er der alle de ekstra ting såsom alle deres tingeltangel-varer som er på tilbud hver uge. Det kan være bageredskaber, babystrømper, bage og ismaskiner, havegrej, sportstøj, legetøj osv. Ind i mellem finder man noget guld. F.eks. havde jeg længe haft brug for en chokoladesmelter og bum så havde Aldi en til 29kr.

Her er nogle af de sidstkøbte madvarer som jeg er stor fortaler for:)

Denne lidt fede (ja fed, men der er ikke overdrevet mange kalorier i) yoghurt findes i flere versioner. F.eks. med fersken eller stracciatella - jeg bruger dem som et sødt mellemmåltid hvis jeg vil synde lidt. Jeg spiser 3-4 spsk med en masse frugt og nødder. Desuden kunne denne version med vanilie sikkert være god som tilbehør til diverse kager og tærter.


Aioli kunne man vælge at lave selv. Men for et par uger siden havde Aldi et spansk tema hvor man kunne få alverdens lækkerier og deriblandt denne Aioli som er god til hjemmelavet burger eller som tilbehør til kartofler. Den indeholder kun et enkelt tilsætningsstof (dette tjekker jeg altid for) og kostede 10kr. Ugen efter havde de amerikansk tema hvor man kunne købe karameliserede popkorn, brownie osv. Det er altså sjovt at handle sådan et sted:)

Lige nu har Viktor alderen hvor mad er godt og den ryger næsten altid ned rub og stub. Men kommer der en tid hvor aftensmaden er kedelig og uinteressant kan disse pastaer måske vække lidt liv i ham og maven:) Jeg synes det er genialt og koster ikke alverden. Disse poser kostede vist ligesom meget andet pasta 8-9kr pr pose.

Nu vil jeg nyde sidste dag på barsel - dagen byder på afslapning, kaffe i store mængder, og så skal studiebøgerne findes frem, støves af og kigges lidt på:)

Ha' en rigtig god dag derude.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar