Jeg hører ofte begrebet "overskudsmor" og jeg er selv blevet kaldt det nu og da. Jeg undrer mig ofte over hvorfor den titel plantes på mig - er der en ting jeg synes jeg mangler i min barsel (barsel nr. 2) er det da overskud! Jeg tror på det er et spørgsmål om prioriteringer i ens liv. Ja jeg laver ofte lækker mad, hverdag som weekender, bruger masser af tid på forberedelserne, inviterer gode venner til spisning og fordyber mig i opskriftsbøger, madblogge m.m. Og selvfølgelig poster jeg billeder af herlighederne på facebook og instagram, hvorfor skulle jeg poste af det der mislykkedes (nu sker det ikke så tit vi får uspiseligt mad...høhø *selvhøjtideligt grin/ fy du sku' skamme dig, janteloven længe leve:S)
Når jeg står i køkkenet fra 17-18 er jeg hellig - ungerne passes af deres far, og jeg har ro til at lave mad (næsten da) - alle døgnets andre timer er jeg til gengæld mor og partner på fuldtid. Men fordi jeg bager kage til min kærestes kollegaer, laver sunde muffins til dagplejemoderen og selv bager burgerbollerne til aftensmaden...så er jeg IKKE overskudsmor. Tværtimod:)
Se med og bliv klogere på mine små finurligheder og dårlige vaner - ja tænk jeg har en kæreste der kan holde mig ud!
Typisk mig:
Tørretumbleren kaster bogstaveligtalt op (Søren griner altid af dette, og jeg bliver mobbet med det!). Well...ja det kommer sig ofte af, at jeg om morgenen skal bruge lige de par strømper eller den trusse som er færdig i tørretumbleren - jeg skal ikke bruge alt det andet, og NEJ jeg har ikke tid til at ordne vasketøj nu. Den bette skriger, den store kalder på morgenmad og Søren kan ikke finde sine bilnøgler - ren kaos, og jeg hiver det ud jeg skal bruge, resten må vente:)
Lidt det samme her - jeg skal bruge noget inderst i skabet, rammer æsken med tandstikker der vælter ned i brødristeren. Jeg står sikkert midt i en omgang muffins, så der er ikke tid til oprydning nu - det må vente. Typisk mig - et rodehoved (nu nikker mine forældre:)
Klassikeren:
Høje intentioner om at skrive i barnets bog i barslen - ikke engang side 3 om graviditeten er udfyldt endnu. Ja ja vi når det jo nok:S
Strømpehelvede!!! Tørretumbleren sluger vores strømper og sokker - hvorfor er der kun én af hver, hvem tilhører hvem af de sorte? arghhhhh!
Jeg køber et flot sengetæppe - om jeg nogensinde får redt den seng? nej! Jo når der kommer gæster ligner sengen noget fra et boligblad, pyntet med smarte puder og sengetæppet ligger helt lige - men i hverdagen sker det bare ikke, not gonna happen - indse det Ane!
Og ski' være med det - jeg er den jeg er, et rodehoved, absolut ikke et system-menneske - men en hyggemor, og mine børn ser ikke ud til at lide under det!
Rigtig god fredag aften til jer alle:)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar