Spørg mig om jeg nyder min barsel selvom den kun lige er begyndt? JA! Søren er hjemme denne uge også, og hvor er det skønt at nyde en god omgang morgenmad sammen når det lige passer med Valdemars formiddagslur. Han styrer jo showet trods alt;)
Tid til at læse samtlige magasiner jeg fik købt ind til dagen hvor jeg skulle have kejsersnit. Da jeg blev den første på operationsbordet, nåede jeg ikke læse et eneste. Min søde svigerinde kom også med magasin da jeg var indlagt, det er guld værd.
Ja der er stadig tid til hjemmebag - jeg tager mig tid til den slags. Så det er vel et spørgsmål om prioritering og kommer i høj grad an på hvordan natten har forløbet.
Hjemmebagt chokoladekage med choko-creme og kokos på toppen.
I weekenden blev jeg klar med kalenderpakkerne til den ældste sønnike. Læg mærke til det flotte ophæng som min mor har lavet. For mig indeholder julen ikke kun moderne pynt men langt mere hjemmelavet pynt. Jeg elsker at min mor har lavet dette ophæng - nu skal det op de næste mange år, det er Viktors helt eget - så mor du kan godt begynde på den næste til Valdemar? Jeg bliver så stolt af min kære mor<3
I weekenden fik Søren "udgangstilladelse" til at gå til julefrokost - Viktor kom på overnatning hos mormor og morfar, og jeg selv og Valdemar nød en lørdag aften i rolige hjemlige omgivelser - og endelig fik jeg købt den kæmpe pose bland selv slik jeg har haft lyst til de sidste par uger. Knægten endte med at "holde fest" den nat, så godt jeg havde sukker at holde mig selv kørende på!
Vi kommer jo heller ikke udenom at man bliver meget forkælet når familien får en lille ny i familien. Vi har simpelthen fået så mange skønne gaver til Valdemar, og storebror gaver til Viktor - og jeg selv er også blevet forkælet med alt fra te og chokolade til gavekort, blomster og lysestager. Jeg lægger ikke billeder oppe af al ting - men jeg vil lige vise indpakningen af nogle af gaverne fra min søde veninde Simone. Hun er meget kreativ og kom også med en lille dekoration med kalenderlys. Jeg værdsætter virkelig sådanne personlige gaver, det er så hyggeligt at modtage og det siger meget om giveren. Simone er super kreativ - tjek hendes side ud. Hun er knald go' til at finde gode loppefund og kombinere det med moderne brugskunst. Der ud over er hun kreativ og laver selv diverse kort, julepynt, malerier, spændende indpakninger osv.
Lækre pang-farver og skønne motiver på gavepapiret.
En lille dekoration med hjemmelavet pynt,som står i den fineste mint-grønne skål. - den pynter så fint her i stuen. Tak Simone!
Great - jeg nåede akkurat at lave et blogindlæg, og nu kalder/skriger lille Valde på mig. En remoulade-ble skal skiftes!
Hyg jer derude - det gør jeg:)
Det lyder til du har dejligt med overskud :) Og endnu en gang tillykke med ham!
SvarSletAlt efter hvor meget søvn jeg får hver nat, så ja nogenlunde:) Tak Jørgensen!
SletDu har så meget fortjent at blive forkælet. Du tænker altid selv på andre.
SvarSletDet var sødt sagt mor<3 Som mor, som datter:)
Slet