torsdag den 25. juli 2013

Gulerods/squash tzatziki og shopping for mit velvære


Her til aften lavede jeg en skøn gulerods/squash tzatziki. Vi var nemlig heldige at få nogle store squash af mine forældre - og gulerødderne er altid at finde i køleskabet, så wupti det blev en dejlig tzaziki til frikadellerne.
 

Jeg laver altid min tzatziki på græsk yoghurt (har jeg tid får det lov at dryppe af for væde) og det "grønne" bredes ud på et viskestykke og drysses med salt så væden ligeledes trækkes ud. Efter 20-30min vendes det i yoghurten med hvidløg, salt, peber og lidt citronsaft.
 
Jeg var på lidt shopping igår - ego shopping, jeg kom udelukkende hjem med tøj til mig selv men...ihhh det føles skønt. Lige nu er der 50-70% flere steder så det er værd at tage med. Her kommer lidt fra det nye indhold i garderoben.
 
Jeg går normalt aldrig i helt vildt farverigt tøj, men der var noget ved disse meget gule shorts fra h&m som tiltræk mig. Jeg synes mønsteret er bedårende og så jeg et par meget brune ben for mig (ved så ikke om jeg kan leve op til det:) og prisen tiltræk mig. 50kr!


At være gravid og skulle bade er ikke sjovt når ens badetøj sidder håbløst. Nu lykkedes det mig at finde noget enkelt badetøj som dækker maven og holder brysterne på plads. 50kr pr del i den nye graviditetsbutik på Nørregade i Aalborg. Jeg synes normalt tøjet i sådan en butik er meget konet, men jeg fandt badetøjet her og en maxi nederdel (vises længere nede) for i alt 200kr.
 
Alm trusser og farven på sættet er koksgrå.

Den skønne butik Fandanko (også på Nørregade) havde 70% på disse vanvittig lækre hyggebukser fra Moss Copenhagen. Jeg gav kun 114kr og kommer til at nyde at vimse rundt i dem herhjemme til efteråret. Det er bomuldsbukser med små guld palietter.

En oversize bluse (også købt i Fandanko) God til min mave som bare gror og gror. Sat ned fra 400kr til 120kr.

Slutteligt en dejlig graviditets maxi-nederdel (fra graviditetsbutikken på Nørregade). Den er afslappet at have på, sidder oppe på maven og er højeste mode. 100kr - yes!
 
Så er mor her med på moden igen:)
 
Nyd jeres sommeraften.
 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar