I slutningen af April deltog jeg i et flødebollekursus sammen med mine kollegaer. Hold da op det krævede tålmodighed og præcision - men sikke vi hyggede os! Det er helt sikkert et projekt jeg godt kunne finde på at gå i gang med hjemme en weekend.
Firmaet der lærte os at lave flødeboller hedder Chokoman - og man kan købe diverse udstyr, tilbehør og samme flødebollekit som vi brugte, på deres hjemmeside chokoman.dk
Arrangementet kan virkelig anbefales til personalekomsammen, polterabends osv.
Egentlig snød vi lidt for alle hold vi tildelt et flødebollekit, hvor mange af ingredienserne var målt nøje op. Det sparede os for tid - og det tror jeg var godt nok her første gang. Vi havde travlt nok med at varme chokolade til den rette temperatur, piske æggehvider og forme flødebollerne.
Ja jeg ved det godt, kønne er de ikke!
Næste gang ved jeg til gengæld hvordan de skal formes:)
Men sikke glad min kære Søren blev, da jeg kom hjem med en hel kasse hjemmelavede flødeboller til familien:)
Spring nu ud i det - for det er da ret blæret at kunne servere homemade flødeboller!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar