torsdag den 30. maj 2013

Rabarberkompot til den græske yoghurt


Jeg kan bare ikke spise havregryn til morgenmad hver dag - jeg går simpelthen død når jeg har spist det samme 3 morgener i træk. Jeg ved at for mange, er morgenmaden ikke et vigtigt måltid, så det skal bare overstås - sådan er det ikke for mig! Jeg skal have noget der giver et boost af energi, også fordi min søn på snart 2, stadig kan have urolige nætter - så dagen skal sættes i gang med manér.
 
Derfor elsker jeg denne årstid - det vælter frem med skønne frugter som melon, ferskner, bær, rabarber osv. Jeg fandt nogle flotte røde rabarber i Lidl forleden (ja desværre har jeg ingen plante i haven endnu - men det skal jeg da ha'!) og vidste straks at det skulle bruges til en kompot til min græske yoghurt. Det tog ingen tid at lave en aften, og siden har jeg fået en skøøøn morgenmad med en smag af sommer hver dag.

Rabarber vaskes og skæres i tern
 
Herefter kommes det i en gryde med sukker og vanilje - jeg tager det på øjemål men ca. 50g sukker til 150g rabarber og en kvart stang vanilje. Rabarberne koges blot 5-7 min og sættes derefter til afkøling. Koges det mere, bliver de meget bløde - jeg kan bedst lide der er lidt bid i:)
 


Uhm hvem har ikke lyst til sådan en omgang morgenmad - det ligner en dessert. Jeg fik rabarberkompot på græsk yoghurt 2%, med friske hindbær, jordbær og müsli ovenpå (du laver nemt din egen müsli ved at vende grofthakkede hasselnødder og havregryn i lidt sukker eller honning på en varm pande - man kan tilføje en masse andre nødder og kerner, lige hvad man kan lide)
 
Bon Appetit

 

tirsdag den 21. maj 2013

Pasning af nevøerne = hygge!

 
For et par weekender siden, var vi så heldige at have mine nevøer til overnatning og det endte jo med at blive en de mest hyggelige dage. Billederne siger alt:)
 
Den "onde" frugtsalat med købt vaniliecreme og chokoladestykker - selvom den er go' slår den ikke en hjemmelavet råcreme med flødeskum


Min søns glade ansigt ses på alle billederne (han var meget underholdt) - her lærer han gangnam style af fætter Hjalte:)


Fangeleg
 
Plaskeri i badekaret
 

Drengemenu= hjemmelavede burgere!
 
Vi havde 3 mætte og glade drenge der sov som sten den nat:)

lørdag den 11. maj 2013

Råhygge en sommerdag (mexicansk kyllingelasagne med spinat)


I tirsdags var der sommer i Danmark - og det kunne vi nyde i selskab med gode venner. Hverdagen er ofte lidt presset, så i stedet for grill blev det til en Mexicansk kyllingelasagne med tomatsalat som vi kunne nyde udenfor i det skønne vejr.
 


Viktors kammerat Matti

Viktor
 
Opskrift på kyllingelasagne (jeg har den fra min mor):
 
Ca 9 lasagneplader
450g frossen helbladet spinat
300g revet ost
500g kyllingebryst i strimler
3tsk karry
 
Sauce:  Jeg laver dobbelt portion af dette:
 
1ds hakkede tomater
1løg
En kvart piskefløde
2 spsk mexicansk krydderi (Santa Maria)
3 spsk tomatketchup
salt, peber, chili og oregano
 
Brug 2 gryder: en til sovs og en til kød. Steg kylling i lidt olie og karry i den ene gryde. Svits løgene og tilsæt hakkede tomater, fløde, ketchup og alle krydderierne (-karry) i den anden gryde. Lad denne sauce småkoge 15 min og smag til. Saucen må gerne være ret stærk da spinaten udligner den stærke smag meget. Hak spinaten groft med en kniv. Dette er lettest hvis spinaten stadig er en smule frossen.
 
Smør et ovnfast fad og start med lidt sauce i bunden, lasagneplader, sauce, spinat, kylling, revet ost og forsat sådan i 3 lag. Afslut med sauce.
 
Lasagnen bages midt i ovnen i ca 30-35min ved 200 grader til pladerne er møre. Drik et glas vin i mellemtiden:)
ca 10min før lasagnen er færdig, lægges et lag revet ost ovenpå. 
 
Vi fik tomatsalat og lidt brød til:)

 
 
 
 

mandag den 6. maj 2013

Flødebollekursus af Chokoman

I slutningen af April deltog jeg i et flødebollekursus sammen med mine kollegaer. Hold da op det krævede tålmodighed og præcision  - men sikke vi hyggede os! Det er helt sikkert et projekt jeg godt kunne finde på at gå i gang med hjemme en weekend.
Firmaet der lærte os at lave flødeboller hedder Chokoman - og man kan købe diverse udstyr, tilbehør og samme flødebollekit som vi brugte, på deres hjemmeside chokoman.dk
Arrangementet kan virkelig anbefales til personalekomsammen, polterabends osv.
 
Egentlig snød vi lidt for alle hold vi tildelt et flødebollekit, hvor mange af ingredienserne var målt nøje op. Det sparede os for tid - og det tror jeg var godt nok her første gang. Vi havde travlt nok med at varme chokolade til den rette temperatur, piske æggehvider og forme flødebollerne.

 
Ja jeg ved det godt, kønne er de ikke!

Næste gang ved jeg til gengæld hvordan de skal formes:)

Men sikke glad min kære Søren blev, da jeg kom hjem med en hel kasse hjemmelavede flødeboller til familien:)
 
Spring nu ud i det - for det er da ret blæret at kunne servere homemade flødeboller!