Denne uge har budt på en masse venindehygge - som jeg har længtes lidt efter. Jeg glemmer at give plads til mig selv - har altid så travlt med sønnen og så er jeg god til at støtte op omkring hvad Søren vil. Denne uge havde jeg dog forlængst gjort Søren opmærksom på at det var MIN hygge uge:) Jeg kunne valgt at have fordelt tingene over flere uger - men ja typisk når det hele så bliver samlet i den samme.
Nåh men tirsdag var jeg inviteret ind til søde Eva sammen med Amanda, begge veninder fra efterskoletiden 03/04. Eva og hendes kæreste forkælede os med den bedste kartoffel/porre suppe - hertil fik vi rugbrødscrutoner vendt på panden med olivenolie, salt og peber og kyllingelår stegt i ovenen. Muums det smagte - og så var det lidt hyggeligt at få det serveret i det gamle porcelæn som var et arvestykke:)
Desserten var havde de selv fundet på, en dag de havde lyst til lidt lækkert og gik i krig med hvad der var i skabene. Det var bagt æble med æbleknas, brun farin, hakkede mandler og nødder under grill i ovnen lige hurtigt, så sukkeret omkring nødderne var knasende sprødt. Vi fik en klat flødeskum til og en skøn kaffe med mælk...øko mælk!:)
Torsdag var jeg inviteret til Pomp De Lux home-shopping party hos min kære nabo Lotte.
Det boomede med tøj stativer - dog var pige kollektionen dette forår helt fantastisk, så jeg må indrømmede jeg sukkede lidt efter at skulle købe tøj til en pige. Pigernes kollektion var fuld af guld, blonder og skønne pastel-farver:)
Her ses Lotte, som havde lidt svært ved at vælge mellem drengetøjet. Lotte og jeg har det med at købe ens tøj til vores drenge - og ja også denne gang. Vi faldt begge pladask for karrygule (konsulenten kaldte dem honey-farvet) bukser og bløde lange shorts. Disse får i selvfølgelig at se på bloggen når jeg modtager det:)
Værten havde desuden disket op med den lækreste kage lavet på bl.a. ymer og bastognekiks med frisk frugt. Skal altså huske at spørge efter den opskrift. MUMS!
Selvom der var meget fedt tøj også til drenge, købte jeg ikke så meget. Planen var jeg skulle på shopping-weekend i Kbh. Sådan gik det dog ikke helt. Se kommende indlæg:)
Vil lige til slut anbefale hjemmesiden hvor man kan købe det lækre og billige Pomp De Lux (ca 20kr mere end h&m) tøj:)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar