mandag den 1. oktober 2012

Smuk natur og eftertænksomhed


Det sidste stykke tid er gået med opgaveskrivning, familieweekender og utrolig meget reflektion over livet. Generelt er jeg ikke en eftertænksom person - men jeg har været meget fascineret af naturen efter vi er skiftet til efterår, og den fascination får mig til at være taknemlig for livet - bådet dets op og nedture. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg de sidste uger har ønsket at døgnet havde 1-2 timer ekstra - men jeg betvivler spørgsmålet om hvorvidt jeg ville få udnyttet disse ekstra timer eller om jeg bare ville sove noget mere:)
 
I weekenden var vi på familietur ved Vesterhavet nær Løkken. Det kom der disse smukke billeder ud af:)


 

                           

En klitvandring fra hytten og hen til fyrtårnet. Den generelle melding lød på "Tårnet ligger lige bag næste hjørne" - ahhh det blev til meget motion den dag, men smukt var det!
 
                         
                            
 
Viktor og mormor ringer frokosten ind - andre mente man skulle give en omgang, så den hang far Søren på:)

Viktor på sansegyngen - det var begrænset hvor meget vi kunne nå at være ude, før den ene byge efter den anden stormede over os.
 
Det har været to skønne weekender i familiens selskab. Først Sørens familie, dernæst min egen. Nu tror jeg bare vi trænger til at holde weekend bare os 3 på bakken. Søren tager inden længe til Cypern i over en uge og så må Viktor og jeg holde skansen herhjemme. Det hele bliver forhåbentligt lettere herhjemme, nu hvor jeg i morgen kl 12.00 skal aflevere den opgave, som har taget pusten fra mig her til skolestart. Desuden skal praktikpladserne fordeles i morgen og jeg fornemmer der bliver kamp til stregen:S
 
Tiden flyver afsted og inden sneen engang angriber og dækker vores landskab, synes jeg vi skal nyde det æstetiske naturen byder os:) Rigtig god aften der ude 
 
 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar