tirsdag den 25. september 2012

2 lette til hverdag

Uf det er længe siden vi har snakket siden sidst. Jeg har simpelthen været fuldstændig proppet i mit hovede med eksamensopgave. Desuden har jeg en dreng der sover ubeskriveligt dårligt om natten og jeg er bagud med vasketøj, rengøring..ja alt det kedelige. Men nu VIL jeg lige blogge en stund:)
 
Midt i dette virvar af to-do's, er jeg kommet i gang med at lave lidt lækkerier i hverdagen igen. Jeg har et hav af opskrifter som venter på at blive testet den kommende tid - fornylig fik jeg det nyeste Spis-bedre ind af døren og det inspirede mig til aftensmaden i dag:

Laks med parmesan, basilikumsauce og pasta m. courgette

Nem og sund hverdagsmad:
 
Parmesan rives over laksen, krydres med salt og peber og bages i  ovenen ved 250 grader 10-25min.
Blade plukkes af basilikum og blandes med creme fraice, hvidløg, salt og peber. Jeg blendede det lidt.
Frisk pasta koges og de sidste 30 sekunder tilføjes squash/courgette som er høvlet med en kartoffelskræller
Igår var jeg så træt at jeg faldt i søvn på sofaen 19.15 - jeg prøvede virkelig at holde mig vågen - meningen var at jeg skulle til zumba og normalt hvis jeg sover så tidligt, kommer der et tidspunkt i løbet af natten hvor jeg ikke kan sove. Men det skete slet ikke denne nat. Jeg sov og sov - var inde ved Viktor et par gange og give sut, men ellers sov jeg til kl 6. Jeg havde åbenbart brug for det:)
I dag har jeg så haft en masse energi, og jeg overvejer at forkæle os med denne lille lette ret til kaffen nu her:

Bagt fersken med hasselnødder og mandelflager + vaniliecreme lavet på græsk yoghurt

Fersknerne (fra dåse) med hakkede nødder bages i ovnen 10min ved 200 grader. Serveres med græsk yoghurt som er rørt op med vanilie.
Det er nemt og knapt så usundt hvis man har brug for lidt lækkert til kaffen. Jeg kan varmt anbefale det - men jeg har også altid elsket ferskner på dåse:)
 
Her til sidst vil jeg lige dele lidt billeder af en ny (købt brugt) bluse, som jeg fandt på marked til Viktor her i starten af september. Jeg er helt forelsket - godt nok er den lidt fnulret pg.a. vask, men den er bare så fin, og varmer dejligt nu hvor efteråret er sat ind. Jeg elsker de forskellige farver og striber. Vesten kan ikke tages af, men er syet sammen med ærmerne. Det er halvt bomuld og halvt uld. Ifølge Søren er den alt for speciel og han mener absolut den er til en pige. MEN det er det altså ikke. Mænd..tsk:)
 
Hvad synes du?:)

Den skal bruges nu - for snart kan mavsen ikke være der:)



Lektierne kalder - nåh ja og så er det jo min yndlings tv-aften for der kommer "De unge Mødre" - jeg sluger det råt hver gang! Rigtig god aften til jer derude:)

søndag den 16. september 2012

Æblemos-reglementet


Vi er så heldige at have et virkelig frugtbar æbletræ - der er så mange æbler p.t. at vi ikke kan følge med (et luksusproblem!)
 
Forleden fik vi "høstet" nogle kasser og der er lavet rigeligt æblemos og grød til Viktors havregrød og forældrenes græske yoghurt de næste mange måneder.
 
Her deles lidt billeder fra en hyggelig eftermiddag i haven:)

Søren er dygtig til at plukke æbler;D Han kan i hvert fald nå lidt flere end jeg kan!

Chapper (hunden vi passede denne uge) nød at vi alle var ude i haven


Viktor lærer Chapper tricks
 
 

Viktor "hjalp" ved at tage alle æbler op af kassen når vi havde puttet dem i:)

Viktor i legehuset
 
Græsslåmaskinen prøves af med "quasimodo-gang"
 
Hund og barn er glade ved hinanden:)
 
Det var så hyggeligt at være hundepasser i en uge - men det krævede også meget strukturering. Nok bliver det ikke i næste uge vi skal have egen hund - men vi er slet ikke afskrækket. Viktor er blevet meget glade for hunde:)
 

En dag i zoo


Det er lidt længe siden sidst - synes jeg har haft rigeligt at se til denne uge, med projekt, hundepasning, home shopping arrangement hos min svigerinde, fødselsdag og så de sædvanlige pligter.
 
Men nu er der tid til at blogge - og i dag vil jeg dele "dagen i zoo" med jer - det bliver primært billedevisning:) Vi valgte at invistere i et årskort i starten af sommeren og så skal det da fuldt udnyttes. Ved ikke om Søren havde "glemt" at vi havde en aftale om at skulle i zoo - men pludselig havde han travlt med at skulle ud at se fodbold. Heldigvis var nabo Lotte og Matti klar på en hyggelig formiddag:)
 
Vi kørte derud til åbningstid og var heldige med vejret - ja det begyndte at regne lige da vi skulle hjem..helt perfekt!

Her er det Matti og Viktor på p-pladsen der er SÅ klar til zoo:)


 
Isbjørnene var et af de største hits. Jeg synes Aalborg zoo har gjort det rigtig godt i forhold til at kunne komme "helt tæt" på dyrene


Der skulle også være tid til en sludder for en sladder

 Og kiksene eller andre snacks deles gerne ud

Så var det tid til madpakker - eller dvs rugbrød var for kedeligt. Så her smager Viktor sin første pommes frites (fy slemme slemme mor)

Lotte og Matti mætte og tilpasse:)
 
Geden fik en ordentlig mysser inden vi skulle hjem:)



To sweethearts<3


Og tilsidst en meget træt dreng som kunne lægges direkte hen i barnevognen da vi kom hjem:)
 
Det var en skøn skøn søndag formiddag i zoo. Nu har vi hele dagen til at slappe af inden hverdagen begynder igen.
 
Ha' en god søndag:)
 

fredag den 7. september 2012

Jeg har noget med kvaster og spidser


Jeg har noget helt specielt for spidse huer og huer med kvaster til små børn. Hvor bedårende er det ikke lige at se sådan et lille tyk ansigt med spids på:)


 
 
 
 
 
 
Lidt søde huer til inspiration:) Alle fundet på en af yndlings-webshop-siderne www.smaahjerter.dk
 
 
 
          ( 1)  (2)
         (3)   (4)

 
 
 Hue (1): Noa noa miniature 299kr (vist til piger, men stadig sød)
Hue (2) Huttelihut 399kr
 Hue (3) Melton Elefant hue 69kr
Hue (4) Danefæ 199kr
 
 
 
Og så slutter vi lige med en anden slags hue med kvast. Fra den 9 dec 2011. Viktor er her knapt 5 måneder:)
 
 
 

 
 

Uundværlig naboskab

Det har været en af de dage, jeg i starten mest af alt bare havde lyst til at gemme mig under dynen. Natten var forfærdelig....virkelig forfærdelig. Som jeg har nævnt i et tidligere indlæg, sover Viktor rigtig dårligt for tiden. Han vågner konstant, vrider sig og skriger  som er det mareridts. I nat var bare endnu værre. Allerede midt på aftenen græd han en del og ville ikke falde til ro og ved midnat gik det helt galt. Han græd og græd, ville hverken ligge tæt eller ligge alene. Jeg sad tæt med ham i mørket og trøstede uden at kunne nå ind til ham. Tilsidst fik Søren æren, -vi var alle helt færdige af træthed. Søren gik med ham i ærmene, tændte lyset og pakkede ham tæt ind i dynen - og endelig faldt han lidt til ro og kunne lægges ind i egen seng. Der gik dog ikke mere end et par timer og så græd han igen. Natten gik med skiftevis at trøste, tage ham ind i vores seng eller lægge ham tilbage i hans egen.  Jeg tog det meste af "læsset" i og med jeg i dag "bare" skulle skrive hjemme. Men da vækkeuret (Viktor) vækkede mig 6.20 - kunne jeg næsten ikke få øjenene op.
 
Efter Viktor var afleveret i dagpleje, gik jeg i zombie-agtig tilstand direkte hjem og hentede min dyne ind på sofaen - hvorefter jeg snorksov en 1-1½ time. Først derefter startede dagen med studiearbejde. Søren har haft tralvt hele ugen, og skulle i dag og aften til gensynsfest med gamle skolekammerater og i morgen til indflytterfest - så jeg har bare rigtig ondt af mig selv over bare at skulle sumpe hjemme hele weekenden. (Det hjalp han kom hjem med Ben&Jerry til mig:)
 
Heldigvis viste det sig at blive en hel fantastisk dag efter jeg stødte ind i Lotte (nabo) som inviterede Viktor og jeg over. Eftermiddagen stod på kaffe-hygge - og på trods af drengene (Viktor og hendes dreng Matti) har været i dagpleje hele ugen, hyggede de sig gevaldigt sammen. Det endte sågar med Viktor og jeg blev og spiste pizza med dem + Viktor kom i badekar sammen med Matti. Det var SÅ hyggeligt!


 

Aftenen sluttede med at søde Lotte læste i pegebog med drengene:)
 
Jeg/vi føler os privilegeret over at være omgivet af godt naboskab på Møllebakken. Dem fra nr 11 er nu noget helt særligt<3
Lige nu sover Viktor - og moderen dykker snart i slikskabet efter noget guf (man er vel alene hjemme og en smule ynkelig;)!!
 
 Rigtig god weekend til jer alle.

tirsdag den 4. september 2012

Lækkerier til mødregruppen

 
Der er nok at se til i det lille hjem på Møllebakken. Derfor er der nu lidt længere tid mellem indlæggende men bare rolig i slipper ikke for mig;) Søren har deadline på et projekt her inden længe, hvilket vil sige han oftest kommer hjem kl 17 først, og herhjemme bruger han aftenerne på at skrive - igår gik han i seng 01.30. Stakkels mand<3 Viktor er som altid så "venlig" at vække os tidligt, altid 30-50min før vi reelt skal op - og så er han generelt bare meget urolig for tiden. Han vågner med små skrig og drømmer tydeligvis om ubehagelige ting. Dette skal også ses i sammenhæng med han er dybt mor-syg herhjemme, og vil gerne hænge på mig konstant. Der sker også en kæmpe udvikling med ham for tiden, han kan så småt gå med gå-vogn, så verden er lige pludselig blevet større og mere interessant for ham:)
 
Jeg selv er kommet godt i gang med et projekt i skolen, som afsluttes med eksamen i oktober. Så jeg bruger også mange aftener på at læse og skrive. Idag arbejder jeg hjemme og der bliver slubret løs af kaffen + spist en masse brie. Jeg er stor fan af brie for tiden - nej jeg er IKKE gravid!:) Køleskabet er nemmerlig fyldt op med lækre oste - for i søndags havde jeg mødregruppen på besøg - og så skulle de kære mødre forkæles lidt ekstra. Det er længe siden vi har set hinanden, nok 4 måneder. Pludselig kunne mange af rollingerne gå - sikke tiden flyver.
 
I får lige et udsnit af lækkerierne jeg havde på bordet:

Hjemmelavet scones, friskbagt brød + et "rødt te" fluté fra guldbageren (i mødregruppen elsker vi rødt te brød)
Brie, hvidløgssmøreost, skæreost og en Gouda pesto ost. Uhm!
 
Diverse bær og frugter

Æblechips, og pandekagehapserne som er blevet introduceret før
 
Desuden lavede jeg lørdag lækre luftige nøddechokolader. Opskriften er fra bladet "Spis Bedre" og kommer her:
 

 
 
Du skal bruge:
 
150g cashew, pistacie- og valnødder (jeg brugte også mandler samt lidt hasselnødder)
5 stykker vaniljefudge
75g Marshmallows
200g mørk chokolade (64-70%)
 
  1. Beklæd en lille form (ca. 20 x 12cm) med plastfil
  2. Hak nødderne groft. Skær fudgen i små tern. Klip marshmallows i en skål (de kan godt drille lidt fordi de hænger ved saksen)´
  3. Smelt chokoladen i mikrooven eller over vandbad.
  4. Hæld den smeltede chokolade over nøddeblandingen og rør til alt er dækket. Hæld blandingen i formen, pak den tæt. Lad den stivne i køleskabet ca. 1 time gerne længere.
  5. Vend nøddechokoladen ud og skær i mundrette stykker.