Jeg har ikke fået opdateret bloggen den sidste uges tid, da vi har været på ferie ved Bork Havn. Mine forældre valgte at fejre deres sølvbryllup ved at leje et luksussommerhus med pool, boblebad og sauna - og inviterede alle os børn + partnere og børn til hygge og afslapning i skønne omgivelser.
Søren, Viktor og jeg kørte tidligt mandag morgen (inden Viktors formiddagslur) og det skulle blive noget af en prøvelse. Viktor har aldrig været god til at falde i søvn i bilen, men taktikken var at Viktor skulle blive så træt at han snildt ville falde i søvn - så Søren og jeg kunne nyde en morgenkaffe to go i ro og mag:) Det gik egentlig allerede galt da knægten vågnede aaaalt for tidligt og var overtræt da han blev placeret i bilen. Vi måtte kæmpe 30-40min før han endelig overgav sig og sov en time. Da han så vågnede igen, var det en svær opgave at underholde ham den sidste halve time inden ankomst. Han havde alt for meget krudt i røven til at sidde i en bil.
|
En rigtig "tværing" sagt på godt nordjysk!
Nå på trods af en kedelig start, blev det en rigtig dejlig og hyggelig ferie. Der var ikke de store planer, så man kunne gøre hvad man ville. Mændende havde længet snakket om fisketur, så de var på herretur et par gange og fangede da også lidt til aftensmaden. Ellers havde Søren, Viktor og jeg en tur til Esbjerg hvor vi fik lidt kvalitetstid sammen bare os. Vi kunne ikke få nok af at bade, så vi var i poolen hver dag 1-2 gange, det var virkelig lækkert! Om aftenen blev der spillet diverse spil, og hygget med rødvin, sludder og kaffe. Her kommer lidt stemningsbilleder fra ugen.
Min ældste bror og vores nevøer Adrian og Hjalte på trampolinen
Øl i eftermiddagssolen på terrassen.
Søren og nevøerne boltrer sig i poolen
Søren, Viktor og Hjalte i boblebadet
Aftenhygge med Ludo
Nu startede jeg indlægget med et knapt så kønt billede af vores lille purk (som virkelig nød al den opmærksomhed hele ugen) så lad os da lige slutte med et billede af en flot og kær lille fyr:)
Viktor på trampolinen:)
|
Ingen kommentarer:
Send en kommentar