onsdag den 7. maj 2014

Jagten på den rette madkasse til sønnike

Wuhuuu.....nogen har fået brev fra børnehaven! Viktor skal starte i en børnehave der ligger en go' spytklat fra vores hjem. Det vil tage 5-7min at gå derned, og så går Matti (Viktors bedste kammarat) der også. Viktor starter 2 juni, så det er jo snart!


 
Jagten på at finde den rette madkasse er sat i gang. Forleden faldt jeg over nogle skønne mad-bokse i butikken Helsam i Aalborg, de var sat ned, så for 99kr fik jeg to bokse og 1 flaske. Nu mangler vi bare "hoved-madkassen" som selvfølgelig skal være med motiv.
 
Sistema er BPA frie bokse - jeg synes denne er helt vildt smart til yoghurt og granola eller frugt. Der er lavet rumopdeling og der medfølger en saml-selv ske. Og så kan moderen jo også bruge den engang i mellem:)

 
 
Denne boks er også rumopdelt og vil være god til diverse frugt og kiks. Børn gider bare ikke tingene vælter oveni hinanden, ja det gider voksne jo heller ikke.
 
 
Nu skal vi bare have lidt nyt tøj, ja man skal jo være lidt smart den første dag man træder ind af døren:)
 
Jeg selv prøver at overleve de næste par måneder, knokler med bachelor....men hey så skal jeg jo pludselig også starte på et nyt kapitel i mit liv. Spændende!
 
God dag til jer alle:)

mandag den 21. april 2014

Påskeferie-hygge

Så er jeg tilbage - for en kort stund - ja min barsel slutter jo nu, og så kalder bachelorprojektet fra i morgen. Men jeg glæder mig til at fordybe mig i noget fagligt, og så har vi som familie lige haft den bedste påskeferie sammen<3
 
Se med:)

Vi startede ferien med at sige "bye bye sutter" - de skulle op at hænge på suttetræet i Aalborg Zoo, men grundet ombygning blev det suttehegnet:) Viktor var en stolt lille dreng.

Da sutterne blev afleveret måtte han få nyt legetøj - det blev en pølsegrill (faderen var slet ikke inde over det valg;)

Første nat uden sut, både mor og barn overlevede - ej jeg må sige jeg er imponeret over Viktor. Han har nævnt sutter 1-2 gange samme dag de blev afleveret, ellers har vi intet hørt!
 
Valdemar er begyndt at nyde grød og mos - men aftenmåltidet er kun far der kan give. Han bliver rasende og hys på sin mor! Hm mon det ændrer sig nu han skal være sammen med sin far hver dag og kun ser sin mor sidst på dagen....

Desuden er han begyndt at se verden fra en ny vinkel, siddende i barnevogn...han bliver så stor synes jeg!
 
Vi har nydt det fantastiske vejr hjemme i haven og spillet en masse fodbold. Drengene (store som små) vil ikke erkende at mor altså bare er bedst. Men her må Viktor vist opgive kampen til sin far...jaja han lærer det jo nok engang. Det med at filme kommer man ikke langt med:)




Banan/chokolade milkshakes nydes på terrassen

Endelig var vejret så godt at mindstemanden også kunne være lidt ude, her en hyggestund med sin mor.
 
Der er ikke rigtig påske før man kan nyde påskeæg - vi var til påskefrokost hos familien og søde tante Christine havde vist gemt påskeæg rundt i haven...nej nej Ane, det er jo påskeharen:) Viktor fik samlet så rigeligt - så selv hans mor og far kunne nyde nogle en aften.



Både farmor/farfar og mormor og morfar gav påskeæg:)

En træt lille dreng - middagsluren er droppet nu han ingen sut har:)

Det er sjælendt man må gå i krig i så stort et stykke chokolade....
 
Helt fantastisk ferie med skøøønt vejr og masser af hygge!
Nu kalder hverdagen igen, dog med ombytning af roller, hvor far Søren tager barsel og jeg selv vil ud at knokle.
 
Forresten er jeg begyndt at bruge instagram - her kan man følge min dagligdag i billeder. Find modernemadmor for at følge mig:)
 
God aften til jer alle<3