tirsdag den 25. september 2012

2 lette til hverdag

Uf det er længe siden vi har snakket siden sidst. Jeg har simpelthen været fuldstændig proppet i mit hovede med eksamensopgave. Desuden har jeg en dreng der sover ubeskriveligt dårligt om natten og jeg er bagud med vasketøj, rengøring..ja alt det kedelige. Men nu VIL jeg lige blogge en stund:)
 
Midt i dette virvar af to-do's, er jeg kommet i gang med at lave lidt lækkerier i hverdagen igen. Jeg har et hav af opskrifter som venter på at blive testet den kommende tid - fornylig fik jeg det nyeste Spis-bedre ind af døren og det inspirede mig til aftensmaden i dag:

Laks med parmesan, basilikumsauce og pasta m. courgette

Nem og sund hverdagsmad:
 
Parmesan rives over laksen, krydres med salt og peber og bages i  ovenen ved 250 grader 10-25min.
Blade plukkes af basilikum og blandes med creme fraice, hvidløg, salt og peber. Jeg blendede det lidt.
Frisk pasta koges og de sidste 30 sekunder tilføjes squash/courgette som er høvlet med en kartoffelskræller
Igår var jeg så træt at jeg faldt i søvn på sofaen 19.15 - jeg prøvede virkelig at holde mig vågen - meningen var at jeg skulle til zumba og normalt hvis jeg sover så tidligt, kommer der et tidspunkt i løbet af natten hvor jeg ikke kan sove. Men det skete slet ikke denne nat. Jeg sov og sov - var inde ved Viktor et par gange og give sut, men ellers sov jeg til kl 6. Jeg havde åbenbart brug for det:)
I dag har jeg så haft en masse energi, og jeg overvejer at forkæle os med denne lille lette ret til kaffen nu her:

Bagt fersken med hasselnødder og mandelflager + vaniliecreme lavet på græsk yoghurt

Fersknerne (fra dåse) med hakkede nødder bages i ovnen 10min ved 200 grader. Serveres med græsk yoghurt som er rørt op med vanilie.
Det er nemt og knapt så usundt hvis man har brug for lidt lækkert til kaffen. Jeg kan varmt anbefale det - men jeg har også altid elsket ferskner på dåse:)
 
Her til sidst vil jeg lige dele lidt billeder af en ny (købt brugt) bluse, som jeg fandt på marked til Viktor her i starten af september. Jeg er helt forelsket - godt nok er den lidt fnulret pg.a. vask, men den er bare så fin, og varmer dejligt nu hvor efteråret er sat ind. Jeg elsker de forskellige farver og striber. Vesten kan ikke tages af, men er syet sammen med ærmerne. Det er halvt bomuld og halvt uld. Ifølge Søren er den alt for speciel og han mener absolut den er til en pige. MEN det er det altså ikke. Mænd..tsk:)
 
Hvad synes du?:)

Den skal bruges nu - for snart kan mavsen ikke være der:)



Lektierne kalder - nåh ja og så er det jo min yndlings tv-aften for der kommer "De unge Mødre" - jeg sluger det råt hver gang! Rigtig god aften til jer derude:)

søndag den 16. september 2012

Æblemos-reglementet


Vi er så heldige at have et virkelig frugtbar æbletræ - der er så mange æbler p.t. at vi ikke kan følge med (et luksusproblem!)
 
Forleden fik vi "høstet" nogle kasser og der er lavet rigeligt æblemos og grød til Viktors havregrød og forældrenes græske yoghurt de næste mange måneder.
 
Her deles lidt billeder fra en hyggelig eftermiddag i haven:)

Søren er dygtig til at plukke æbler;D Han kan i hvert fald nå lidt flere end jeg kan!

Chapper (hunden vi passede denne uge) nød at vi alle var ude i haven


Viktor lærer Chapper tricks
 
 

Viktor "hjalp" ved at tage alle æbler op af kassen når vi havde puttet dem i:)

Viktor i legehuset
 
Græsslåmaskinen prøves af med "quasimodo-gang"
 
Hund og barn er glade ved hinanden:)
 
Det var så hyggeligt at være hundepasser i en uge - men det krævede også meget strukturering. Nok bliver det ikke i næste uge vi skal have egen hund - men vi er slet ikke afskrækket. Viktor er blevet meget glade for hunde:)