onsdag den 27. marts 2013

Påsken er rykket ind på bakken (+ opskrift på lækker risotto)


Ih det kilder så dejligt i maven, når man ved der venter en uge med ferie og påskehygge i familiens ånd. Min dag har da også været fuld af overskud - jeg kørte forbi vores lokale gartneri og dernæst den lokale blomsterforretning efter arbejde. Nu skulle foråret/påsken rykkes ind i stuen - om det så er vinter og koldt udenfor!
 
Det blev til lidt forskelligt - kig med her:

Flasken, jeg har købt i dag, er 40 år gammel og har stået udenfor alle disse år, ekspedienten kunne ikke nænne at rengøre den - derfor dette rustikke look. Jeg synes det skaber en skøn sammenhæng med det rå og det pæne.

Hyacintløg - enkle men hyggelige:)

Klassikeren, troldegren med påskeæg. Det pynter i hvert et hjem:)


Yndlings dekorationen må være denne lille sag jeg fik fra min søn i dag. Han havde selv været med til at plante påskeliljen i dagplejen:)

Min hjemmelavede fuglerede - gamle kviste jeg har viklet med lidt ståltråd og nedenunder ligger der mos. Hyggeligt rustikt syn - på denne måde kan man få naturen helt ind i stuen:)


 
Bare fordi jeg har været syg og utilpas hele weekenden skulle mine kære drenge ikke "lide" under det:) Så søndag fik jeg disket op med den skønneste risotto med kylling og jordskokker, opskriften finder du ved at bruge linket nederst på siden.
 

Jordskokker skæres tynde.
 

Kylling skæres i mundrette stykker.
 
Kylling svitses med skalotteløg og bagefter risene.
 
Jordskokker og væde kommes ved og småkoger.

Retten toppes med persille og hakkede hasselnødder.
Uhm det er klart en ny favourit her hos os!
 
 
Rigtig god påske<3
 
 
 

søndag den 24. marts 2013

sygdom, genbrugsguld og nyt til karlekammerskabet, og det evige spørgsmål, spiser vi nok grønt??


 
Fredag var dagen hvor jeg skulle til Kbh med min svigerinde. En shoppingferie der var været planlagt de sidste mange måneder, da noget af hendes familie fra Tyskland skulle se kbh og vi alle bare skulle hygge. Der var bestilt flybilletter og hotelværelse. Alle mine fødselsdagspenge var sparet op til turen og jeg glædede mig til 4 dage uden søn og kæreste (det lyder lidt hårdt - men det er jo slut med alenetid, så når man har det - NYDER man det, jeg gør!)
 
Natten til fredag sover jeg dårligt, har det bare skidt i maven, lidt ondt i hovedet - og Søren siger om morgenen at jeg nok er spændt. Det holder jeg ham oppe på hele dagen. I skolen hænger jeg en smule og da jeg kommer hjem, får sovet en time i håb om at få det bedre, og skal i gang med at pakke det sidste, føles alt uoverskueligt. Jeg vandrede frem og tilbage i stuen fordi jeg havde det så skidt, måtte konstant hen at ligge mig og begyndte at fryse. Efter opringninger til kæresten (som var i kbh og skulle hjem samme aften) og opringninger til min mor (ved ikke hvad jeg havde regnet med de skulle sige - der er kun en til at vudere om jeg er syg, og det er mig selv), fik jeg snakket med min svigerinde i telefonen og fik sagt hvor skidt jeg havde det. Jeg ville SÅ gerne med. Først blev beslutningen at jeg ville tage afsted (det her var 1½ time før vi skulle mødes i lufthavnen). Men efter jeg havde lagt på blev jeg bare endnu dårligere og endte med at kaste op. ØV - jeg kunne ikke tage afsted:(:( - Stakkels svigerinde også, hun har flyskræk og måtte undvære at klemme min hånd. Sneen væltede ned fra himlen, hendes panik blev værre jo længere hun måtte vente på at flyet skulle afsted (forsinket på grund af vejret) - og jeg gik bare i seng, græd over skyldfølelsen og skuffelsen, og klaprede tænder af kulde fordi feberen meldte sin ankomst.
 
Kufferten var pakket og klar:(
 
Dårlig start på weekenden - og her sidder jeg søndag, stadig syg - dog i tvivl om det er influenza eller roskildesyge jeg har. Lørdag var Søren og Viktor til fødselsdag, så jeg lå hjemme under dynen. Om eftermiddagen trængte jeg dog til luft så jeg gik efter et blad - på trods af dårlig mave, og jeg nær havde kastet op i netto, var det turen værd - se her hvorfor
 


 
Et lille indlæg og en ærlig erkendelse jeg skrev til Magasinet mad - hvor jeg blev spurgt om vi spiser nok grønt. I må lure lidt her - ellers kan jeg varmt anbefale magasinet Mad! - hvor jeg før har anmeldt nogle forskellige retter. Der er masser af god inspiration til nemt hverdagsmad eller lidt mere udfordrende gæstemad:)
 
Denne uge fik vi en lækker ret med grønsager - bagte kartofler som jeg udhulede, indmaden blandede jeg med hytteost, salt, peber og squash, spinat og parmaskinke svitset på panden i lidt olie og kom det tilbage i kartoflerne, som desuden blev toppet med lidt frisk revet mozerella og tilbage i oven ca 10min. Det var nemt og lækkert - selv sønnike guffede i sig:)
 
Alle pengene som var opsparet til Kbh må jeg gemme til en anden god gang. Jeg har dog alligevel fået købet lidt "nyt" genbrugsguld til sønnike de sidste par uger - og så har den kære farmor (nok også farfar:) forkælet Viktor. Se med her:
 
Der er blevet købt en forårsjakke - den minder lidt om Viktors vinterjakke fra Mini a ture, dog lukkes denne ikke bag på med lynlås. Men det er den samme kendetegnede spidse hue, og stjernerefleks, i en blå pastel farve af mærket Mini a ture (Søren kalder også denne farve lilla, men det er den ikke!:)
 
 
Uh det er det bedste køb jeg har gjort mig til Viktor, nogen sinde vil jeg våge at påstå. Har længe været forelsket i Mads Nørgaard strikken som også kan fåes i voksen til mænd eller kvinder. Gik hele vinteren og forestille mig at Viktor og Søren skulle have en hver - men det ville jeg aldrig få råd til! Mads Nørgaard strikken til børn koster 600kr...puh. Har kigget længe på Trendsales efter en brugt (kravet er dog, det ikke er slidt) og jeg var så heldig at lave en hurtig handel hvor jeg prompte betalte 200kr. Der er rift om disse på TS. Efter Sørens lange forklaring om at "det da er fuldstændigt vanvititgt dyrt at give for en trøje til et barn, og at mine trøjer ikke engang koster 200kr" - og mine argumenter for køb af trøjen om at "jeg har sparet så og så meget, har været forelsket SÅ længe og det er af egne penge" kom det jeg håbede ud af hans mund - "Men jeg må så også indrømme det er det sejeste han har i hans tøj skab!" - godt jeg er enig;)
  Trøjen er lige stort nok i str. 2 men kan passende bruges til kølige sommeraftener, eller til efteråret.
 
Som nævnt i et tidligere indlæg er Viktor heldig med at have en mormor som kan sy til ham og en farmor der er god til at shoppe lidt i ny og næ.
 
 
Viktor har fået disse seje forårssko - han er så stolt fordi han selv var med farmor og farfar nede at prøve og købe dem. Hver gang han ser dem siger han "Farfar" og trasker gerne rundt i dem indendøre. Vi glæder os til foråret så de kan komme ordentligt i brug:)
 
 
I dag fik Viktor så pludselig nye seje bukser af mærket Hummel fra sin oldemor - som han fejrede fødselsdag hos igår.. De er bløde og behagelige - og bliver et stort hit. Vi takker mange gange søde oldemor<3
 
 
Viktor sover, Søren er ude at prøve ny bil - og jeg sidder her, stadig syg - men solen skinner så skønt. Håber snart at være frisk igen, for nu er det snart påske:)
 
Ha' en dejlig dejlig søndag!
 
 
 
 
 
 
 

Tøse-hygge og tøj shopping-party


Denne uge har budt på en masse venindehygge - som jeg har længtes lidt efter. Jeg glemmer at give plads til mig selv - har altid så travlt med sønnen og så er jeg god til at støtte op omkring hvad Søren vil. Denne uge havde jeg dog forlængst gjort Søren opmærksom på at det var MIN hygge uge:) Jeg kunne valgt at have fordelt tingene over flere uger - men ja typisk når det hele så bliver samlet i den samme.
 
Nåh men tirsdag var jeg inviteret ind til søde Eva sammen med Amanda, begge veninder fra efterskoletiden 03/04. Eva og hendes kæreste forkælede os med den bedste kartoffel/porre suppe - hertil fik vi rugbrødscrutoner vendt på panden med olivenolie, salt og peber og kyllingelår stegt i ovenen. Muums det smagte - og så var det lidt hyggeligt at få det serveret i det gamle porcelæn som var et arvestykke:)

 
 
Desserten var havde de selv fundet på, en dag de havde lyst til lidt lækkert og gik i krig med hvad der var i skabene. Det var bagt æble med æbleknas, brun farin, hakkede mandler og nødder under grill i ovnen lige hurtigt, så sukkeret omkring nødderne var knasende sprødt. Vi fik en klat flødeskum til og en skøn kaffe med mælk...øko mælk!:)
 
 
 
Torsdag var jeg inviteret til Pomp De Lux home-shopping party hos min kære nabo Lotte.
 
Det boomede med tøj stativer - dog var pige kollektionen dette forår helt fantastisk, så jeg må indrømmede jeg sukkede lidt efter at skulle købe tøj til en pige. Pigernes kollektion var fuld af guld, blonder og skønne pastel-farver:)

 
 
Her ses Lotte, som havde lidt svært ved at vælge mellem drengetøjet. Lotte og jeg har det med at købe ens tøj til vores drenge - og ja også denne gang. Vi faldt begge pladask for karrygule (konsulenten kaldte dem honey-farvet) bukser og bløde lange shorts. Disse får i selvfølgelig at se på bloggen når jeg modtager det:)
 
 
Værten havde desuden disket op med den lækreste kage lavet på bl.a. ymer og bastognekiks med frisk frugt. Skal altså huske at spørge efter den opskrift. MUMS!
 
 
Selvom der var meget fedt tøj også til drenge, købte jeg ikke så meget. Planen var jeg skulle på shopping-weekend i Kbh. Sådan gik det dog ikke helt. Se kommende indlæg:)
 
Vil lige til slut anbefale hjemmesiden hvor man kan købe det lækre og billige Pomp De Lux (ca 20kr mere end h&m) tøj:)
 
 
 
 
 
 

mandag den 18. marts 2013

Koteletter med æblecidersauce og pandestegte kartofler

 
Den sidste uges tid har vi været ramt af sygdom - især weekenden var Søren og Viktor begge ramt. Det betød at jeg efter 2 sygedage hjemme med knægten, var jeg ved at gå ud af mit gode skind af kedsomhed og vejrudsigten om snestorm gjorde ikke humøret bedre - heldigvis redde min svigerinde mig ved at spørge om jeg ville til koncert lørdag aften med Lukas Graham i Aalborg. Det hjalp på humøret (super koncert) og søndag havde jeg endda overskud til en ny ret til aftensmad.

Opskriften er fra et ældre MAD-blad og var hurtig at forberede ca 25min.
 
Jeg skar nogle bagekartofler i små firkanter - disse skulle blot steges på panden i olie og vende med rosmarin, salt og peber.

Koteletterne brunede jeg på panden i lidt smør - efterfølgende blev de lagt i en ildfast-fad.
 
Dernæst skulle jeg lave en sauce af fedtet fra panden , rørt op med mel og 2,5dl æblecidersauce og 1 dl vand.
 
Jeg valgte at bruge Meyers ufiltreret æblecider-eddike. Det lugtede stærkt i køkkenet mens saucen kogte ind 2-3min.
 
Efterfølgende hældte dig saucen over koteletterne med en kvist frisk rosmarin, og 3 knuste hvidløg, og krydrede med salt+peber.
Fadet kom i oven 20min. ved 160grader.
 
Det var en let ret at lave - men der var lidt delte meninger om smagen. Jeg kunne godt lide saucen med koteletterne, men der skulle kun ganske lidt til, da det havde den kraftige syrlige smag fra æblecidersaucen. Søren var ikke imponeret, kun over kartoflerne men resten behøvede jeg ikke lave en anden gang;)
Hvis der bliver en næste gang vil jeg dog bruge færre hvidløgsfed. Orginalopskriften ville have 4, jeg brugte 3 men syntes stadig det var for meget. Man kunne også sagtens servere ovnbagte rodfrugter til.
 
 
Som sagt en uge med sygdom og Søren havde nok at se til jobsmæssigt, hvilket så medfører at jeg er husmor på fuldtid derhjemme - så fredag da han trådte ind af døren havde han blomster med hjem OG en ny kjole. Den viser jeg en anden dag:)
 
De blomster pynter gevaldigt den snedækkede baggrund. Suk - kom hid forår...
 
Go' mandag til jer:)
 
 
 
 
 
 

tirsdag den 12. marts 2013

Bad Gastein (skiferie i smukke omgivelser)


Ohøj, så er jeg tilbage. Jeg er tilsyneladende blevet tusse'gammel det sidste stykke tid - mine billeder fra ferien er hovedsageligt kedelige men SMUKKE naturbilleder, og så må jeg indrømme jeg har fået en smule højdeskræk. Bjergene i Østrig er ikke for sjov - og at køre ned med en åben lift (fordi man er for bange til at køre på ski ned) er angstprovokerende - tror aldrig min krop har været så stiv af skræk!
 
Heldigvis har jeg ikke så meget højdeskræk at jeg ikke nød de smukke omgivelser.
Se med her:
 
Byen Bad Gastein

Vores Hotel

Vandfald i byen

De smukke bjergtoppe

Søren og niece på hængebro mellem bjerge - fy for katten der er langt ned og meget vind!

Jeg nyder udsigten (heldigvis i en lukket lift!) så længe jeg ikke kigger ned

Morgenstund har guld i mund

Vores hotel nederst i billedet
 
Vores guldklump med  mor på gåtur i byen:)
Søren og fætrene morgenhygger
 
Jeg vender snart tilbage med nogle gastronomiske oplevelser - dem var der ikke meget af på turen, da vi primært levede af frankfurter og øl!
 
Ha' det godt derude:)