mandag den 23. december 2013

Feriehygge: sprøde kanelkager med mangocreme

 
Heysan så er jeg tilbage - jeg har lige haft brug for 100% opmærksom på den lille ny og ja resten af familien. Vi er klar til jul, heldigvis for det er jo i morgen!
 
Gaverne er pakket ind og klar - jeg påtager mig gerne opgaven med indpakningen hjemme, og så går de også langt hurtigere for ekspedienterne og de andre kunder så det er jo en win-win!


Fine blomster der pynter fra min Søren (ja godt nok nogle han fik for et oplæg, som han så gav videre til mig - romantisk ikke:)
 
I sidste uge fik vi besøg af familien, og i den anledning havde jeg lige en opskrift på kanelkager som skulle prøves af. De er fra det nyeste "Spis Bedre".
 
Nemme sprøde kanelkager med mangocreme:
 
15 sammenlagte kager:
100g tempereret smør, 1 dl sukker, 2 spsk lys sirup, 2 tsk stødt kanel, 2½dl hvedemel, 1 knsp salt, 1 tsk bagepulver
 
Creme: 50g tempereret smør, 2dl flormelis, 100g friskost naturel, 1 usprøjtet appelsin (revet skal), 1 mango
 
Ovnen sættes på 175 grader. Smør, sukker, sirup og kanel røres sammen til en smidig masse. Bland mel, salt og bagepulver. Rør melblandingen i smørmassen og saml det hurtig til en smidig dej.
 
 
Dejen rulles til små kugler som lægge spå bageplader med bagepapir og tryk dem med en gaffel.




 
 
Her havde jeg så lige en pause hvor jeg ihærdigt forsøgte at få den kære Valdemar til at sove bare 10min mere så jeg kunne blive færdig. Det lykkedes! Ellers skal jeg sige man kan mange ting med en arm, især som 2-gangs-mor!

 
Kagerne bages midt i ovnen ca. 12. min til de får farve. De afkøles efterfølgende på pladen.
 

 
Cremen: smør og sukker piskes luftigt. Tilsæt friskost og appelsinskal. Mangokødet moses og vendes i cremen og cremen stilles herefter på køl.

 
Cremen smøres på kagerne som lægges sammen to og to - og herefter skal de bare nydes (om man bruger hænderne eller en kagegaffel er vist et fedt - det er svært ikke at svine lidt men det hele værd:)
Både kager og creme kan laves i forvejen - og cremen skal blot smøres på lige inden servering.
 
 
Der var ikke tid til at få taget prof julebilleder af børnene hos en fotograf i år, men vi havde det nu meget sjovt med at skulle posere hjemme i stuen. Sikke nogle dejlige smil:)
 
Her fra bloggen skal lyde "Glædelig jul til jer alle" - jeg vender snarest tilbage, sikkert med billeder fra juleferie og nytår.
 
 
 
 

tirsdag den 3. december 2013

Barsel jeg elsker dig!

 
Spørg mig om jeg nyder min barsel selvom den kun lige er begyndt? JA! Søren er hjemme denne uge også, og hvor er det skønt at nyde en god omgang morgenmad sammen når det lige passer med Valdemars formiddagslur. Han styrer jo showet trods alt;)
 
Tid til at læse samtlige magasiner jeg fik købt ind til dagen hvor jeg skulle have kejsersnit. Da jeg blev den første på operationsbordet, nåede jeg ikke læse et eneste. Min søde svigerinde kom også med magasin da jeg var indlagt, det er guld værd.


 
Ja der er stadig tid til hjemmebag - jeg tager mig tid til den slags. Så det er vel et spørgsmål om prioritering og kommer i høj grad an på hvordan natten har forløbet.


Hjemmebagt chokoladekage med choko-creme og kokos på toppen.
 
 
I weekenden blev jeg klar med kalenderpakkerne til den ældste sønnike. Læg mærke til det flotte ophæng som min mor har lavet. For mig indeholder julen ikke kun moderne pynt men langt mere hjemmelavet pynt. Jeg elsker at min mor har lavet dette ophæng - nu skal det op de næste mange år, det er Viktors helt eget - så mor du kan godt begynde på den næste til Valdemar? Jeg bliver så stolt af min kære mor<3

 
I weekenden fik Søren "udgangstilladelse" til at gå til julefrokost - Viktor kom på overnatning hos mormor og morfar, og jeg selv og Valdemar nød en lørdag aften i rolige hjemlige omgivelser - og endelig fik jeg købt den kæmpe pose bland selv slik jeg har haft lyst til de sidste par uger. Knægten endte med at "holde fest" den nat, så godt jeg havde sukker at holde mig selv kørende på!
 

 
Vi kommer jo heller ikke udenom at man bliver meget forkælet når familien får en lille ny i familien. Vi har simpelthen fået så mange skønne gaver til Valdemar, og storebror gaver til Viktor - og jeg selv er også blevet forkælet med alt fra te og chokolade til gavekort, blomster og lysestager. Jeg lægger ikke billeder oppe af al ting - men jeg vil lige vise indpakningen af nogle af gaverne fra min søde veninde Simone. Hun er meget kreativ og kom også med en lille dekoration med kalenderlys. Jeg værdsætter virkelig sådanne personlige gaver, det er så hyggeligt at modtage og det siger meget om giveren. Simone er super kreativ - tjek hendes side ud. Hun er knald go' til at finde gode loppefund og kombinere det med moderne brugskunst. Der ud over er hun kreativ og laver selv diverse kort, julepynt, malerier, spændende indpakninger osv.
 
 

Lækre pang-farver og skønne motiver på gavepapiret.

 
En lille dekoration med hjemmelavet pynt,som står i den fineste mint-grønne skål. - den pynter så fint her i stuen. Tak Simone!

 
Great - jeg nåede akkurat at lave et blogindlæg, og nu kalder/skriger lille Valde på mig. En remoulade-ble skal skiftes!
 
Hyg jer derude - det gør jeg:)